Ny undersøgelse: Her er Danmarks mindst lykkelige kommune

Sorø er den kommune i landet, hvor indbyggerne selv mener, de har lavest livskvalitet, mens Vordingborg ligger i top. Det viser en ny undersøgelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Sorø er de triste, imens de i Vordingborg er glade og lykkelige.

Det er - skarpt skåret - resultatet af en ny undersøgelse fra Realdania, der har undersøgt danskernes oplevelse af livskvalitet. Her har foreningen spurgt tusinder af danskere til deres oplevelse af livskvalitet. En undersøgelse, der må vække begejstring i Ringkøbing-Skjern - og det stikmodsatte i Sorø, der ligger helt i bunden som nummer 98 ud af 98 kommuner.

Der er dog ikke helt nemt af få svar på, hvorfor livskvaliteten i Sorø er i bunden. Derfor er TV2 ØST taget til Sorø for at finde ud af, om det nu er så slemt at bo i Sorø.

På byens kunstmuseum møder vi Birthe Poulsen, der tilsyneladende er en af dem, der trækker tilfredsheden med tilværelsen i Sorø kommune op.

- Jamen det må være…. Jamen det er en 10'er. Ja, jeg har det godt, siger Birthe Poulsen, der har boet i Sorø i et år, da hun bliver spurgt til sin livsglæde på en skala fra 1 til 10.

quote Man skal jo også være aktiv, når man kommer til en ny by

Birthe Poulsen, borger i Sorø

Gennemsnittet i Sorø er på 6,6 og dermed landets laveste.

- Det kan jeg så ikke forstå. Men man skal jo også være aktiv, når man kommer til en ny by. Der er jo ikke nogen, der fører dig. Du skal selv have modet og lysten til at opsøge tingene, siger hun.

Birthe Poulsen, der har boet i Sorø i et år, kan ikke forstå at kommunen er så lavt placeret, når det kommer til oplevet livskvalitet blandt borgerne.
Birthe Poulsen, der har boet i Sorø i et år, kan ikke forstå at kommunen er så lavt placeret, når det kommer til oplevet livskvalitet blandt borgerne. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Birthe Poulsen er selv over 70 år, og undersøgelsen viser, at livskvaliteten generelt set stiger med alderen. Således vil folk på 50 år og opefter opleve en højere livskvalitet end de yngre aldersgrupper.

Her i regionen topper Vordingborg tilværelses-tilfredsheden med 7,7 på en skala fra 1 til 10.

Når man kigger på kommuneniveau er livskvaliteten dog generelt relativt jævnt fordelt i landet med relativt lille forskel på top og bund. Der er en tendens til, at de største byer ligger i bunden, herunder både Aarhus og København, mens toppen er præget af mellemstore bykommuner samt en række forstadskommuner i pendlingsafstand til større byer.

KommuneOplevet livskvalitet i gennemsnit
1. Ringkøbing-Skjern7,78
2. Solrød7,75
3. Hørsholm7,73
4. Gentofte7,69
5. Nyborg7,69
6. Vordingborg7,65
7. Mariagerfjord7,64
8. Helsingør7,64
9. Odder7,61
10. Viborg7,58
Realdania

Tilflytter er godt tilfreds med tilværelsen efter loppemarked

Museumsinspektør Andreas Spinner bor selv i Sorø, og han er også blandt dem, der trækker snittet opad.

- Så ligger jeg på en 8’er. Jeg er ikke helt oppe at ringe, men jeg er godt tilfreds. Jeg synes, der er meget i udvikling i mit liv, siger han.

Et af undersøgelsens resultater er, at danskere med gode nabofællesskaber har højere livskvalitet. Museumsinspektør Andreas Spinner fortæller, at han selv er ganske godt tilfreds med tilværelsen, og at de på hans villavej  afholdt loppemarked i denne weekend.
Et af undersøgelsens resultater er, at danskere med gode nabofællesskaber har højere livskvalitet. Museumsinspektør Andreas Spinner fortæller, at han selv er ganske godt tilfreds med tilværelsen, og at de på hans villavej afholdt loppemarked i denne weekend. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Andreas Spinner er endda også mere tilfreds end den gennemsnitlige dansker. Han har selv boet i Sorø i fire år.

- Ja, nu har jeg jo sat den højt, kan jeg mærke. Bortset fra jeg har lidt for travlt, så er der meget at glæde sig over, siger han.

Museumsinspektøren mener dog, der kan være forskel på hans oplevede livskvalitet afhængig af, hvilken dag han bliver spurgt.

- I går havde vi et fantastisk loppemarked, der hvor vi bor, og der var god stemning og en masse gode snakke. Så der er helt klart noget omkring det sociale, som giver et boost.

Et af undersøgelsens resultater er, at danskere med gode nabofællesskaber har højere livskvalitet end danskere med dårlige naborelationer. Der er en tendens til, at naborelationer er bedst på landet, imens der i hovedstaden findes de dårligste naborelationer.

Museumsinspektør: Forskel på indkomst og kulturinteresse 

Undersøgelsen siger intet om, hvorfor Sorø er den sure rosin i livskvalitetens pølseende. Men Andreas har et bud på hvorfor:

- Jeg oplever Sorø Kommune som meget forskellig demografisk. Nu har vi boet både nord og syd for Sorø midtby, men jeg oplever også kommunen som meget forskellig. Nogle går meget op i kultur, og nogle er helt ligeglade. Så der er stor forskel på interessen for kultur og det at gå på museum Der er også stor forskel i indkomst, siger Andreas Spinner.

- Jeg oplever en stor tilflytning, ligesom jeg selv er kommet fra København. Rigtig mange familier flytter hertil og samtidig har vi nogle, der har boet her altid. Jeg tror, der er bevægelser, der er meget forskellige. Vi har også nogle, der er meget pressede på økonomi og på liv. For dem tror jeg, livskvaliteten kan være lidt lav.

quote Nu har vi boet både nord og syd for Sorø midtby, men jeg oplever også kommunen som meget forskellig

Andreas Spinner, museumsinspektør og borger i Sorø

I sit arbejde på museet gør Anders Spinner da også sit for at forsøde tilværelsen for kommunens borgere.

- Vi prøver helt konkret at skabe livskvalitet. Vi vil gerne have et bredt publikum ind på museet, men også i byen med tilflytningen – der kommer nye tilbud, nye festivaler, siger han.

- Jeg arbejder konkret med unge. Vi vil forsøge at skabe et sted, hvor unge kan mødes. Et museum kan være med til at udvide horisonten og oplevelserne. Vi vil ikke tvinge kunst ned i de unge, men vi vil gerne skabe noget for andre unge.

Kunstmuset har blandt andet familie-søndage, koncerter, kunsthåndværkermarked, fællesspisning, og en bar, hvor man bare kan komme og hænge ud.

Birthe Poulsen: - Natur og kunst bliver man glad i låget af

Men faktisk har soranerne ret meget at glæde sig over på der inde på Midtsjælland. De er rigere, sundere og bedre uddannet end i resten af regionens kommuner.

De har smukke skove og søer til alle sider - og en masser aktiviteter der får tilfredsheden til at boble hos Birthe Poulsen:

- Det er den der natur. Det at få nogle input – jeg har deltaget i flere møder og arrangementer på biblioteket. Det at få input af forskellig slags og komme herover og se en kunstudstilling. Det giver værdi, og det bliver man glad i låget af på en eller anden måde.

Undersøgelsen viser, at boligpriserne er den vigtigste årsag til danskernes valg af bopæl, men lige herefter kommer nærhed til natur og nærhed til familie og venner.

Danskernes brug af naturen er eksploderet de seneste år, men der ses dog et lille fald i år, viser undersøgelsen.

Danskernes brug af naturen er eksploderet de seneste år, viser en ny undersøgelse fra Realdania.
Danskernes brug af naturen er eksploderet de seneste år, viser en ny undersøgelse fra Realdania. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST


Nyhedsoverblik