Mor og datter overfaldet og udsat for røveri på åben gade

Tirsdag aften fandt et røveri sted mod en mor og hendes 13-årige datter, efter at de to var stået af toget. Røverne stak af med computer og telefon.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mor og hendes datter fik sig tirsdag aften en grim oplevelse efter de stod af toget i deres hjemby Dianalund.

Fra stationen gik de to sammen ad Karsholtevej og videre ad Kildemosevej, da moderen bemærkede to mænd, der fulgte efter dem.

quote Gerningsmændene gav den 13-årige pige et knæ i maven

Jens Jedig Christiansen, politikommissær ved Sydsjælland og Lolland-Falster Politi

Ud for nummer 14 på Kildemosevej blev de antastet af mændene, som truede dem og ville have en taske, de bar på.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falster Politi.

Politikommissær Jens Jedig Christiansen fortæller til TV2 ØST, at moderen bemærkede de to mænd, hvorefter de satte i løb, men de blev indhentet.

Røverne beskrives som:

A: Mand, Ikke etnisk dansk af udseende, 25-30 år, omkring 170-175 cm høj. Han var almindelig af bygning var mørk i huden og talte dansk med accent. Han havde mørkt tøj, hue, sorte motorcykellignende handsker og træsko på.

 

B: Mand, ca. 25-30 år, 185 cm høj. Han var almindelig af bygning og talte dansk med accent. Han havde mørkt tøj, hue, sorte motorcykellignende handsker og hvide kondi sko på.

 

Kilde: Sydsjælland og Lolland-Falster Politi.

- Gerningsmændene gav den 13-årige pige et knæ i maven, og herefter udleverede de tasken, hvor der var en MacBook, en iPhone XS, briller og en pung med personlige papirer, oplyser han og tilføjer, at politiet er meget interesserede i at komme i kontakt med vidner.

- Politiet hører gerne fra vidner, der har bemærket noget usædvanligt omkring gerningstidspunktet. Ring til politiet på telefon 1-1-4.

Artikel fortsætter under billedet

Ud for nummer 14 på Kildemosevej i Dianalund blev en mor og hendes datter antastet af to mænd, som truede dem og ville have en taske, de bar på.
Ud for nummer 14 på Kildemosevej i Dianalund blev en mor og hendes datter antastet af to mænd, som truede dem og ville have en taske, de bar på. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Røveriet skete omkring klokken 21.00. Røverne stak af i løb ad Kildemosevej og forsvandt – muligvis ad Agervænget.

Pigen har det trods den udøvede vold godt, oplyser politiet.


Nyhedsoverblik