Lagerbygning i flammer - politiet anbefaler folk at lukke døre og vinduer

Der er onsdag klokken 13.54 udbrudt en større brand i en lagerbygning på Juliesmindevej i Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er onsdag eftermiddag udbrudt brand i en lagerbygning på Juliesmindevej i Sorø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Der er en del røg, men ikke umiddelbart fare for personer, skriver politiet i et tweet.

Det anbefales dog alligevel, at alle, som befinder sig i nærheden og generes af røgen, lukker vinduer og døre.

Ukrudtsbrander er årsagen

Over tyve brandfolk har været til stede på Juliesmindevej siden, at anmeldelsen om branden tikkede ind. Derudover har tre tankvogne været på området.

- Vi får meldingen fem minutter i to om ild i et værksted, hvor at man har brændt noget ukrudt af med en ukrudtsbrander, fortæller John Jensen, som er beredskabsinspektør hos Slagelse Brand og Redning.

Ingen personer er kommet til skade under branden, men der blev alligevel arbejdet hurtigt på stedet.

- Det er jo et VVS firma, så der er selvfølgelig alverdens trykflasker, og vi nåede at få rigtig mange af dem ud. Men vi har stadigvæk nogle tilbage, som vi er i gang med at køle på.

Resten af aftenen vil brandvæsnet arbejde på at få slukket små brandlommer og hulrum, så der bliver slukket efter.

Brand Sorø
Foto: Lind Foto



Nyhedsoverblik