Halmtransport væltet i rundkørsel

Flere veje er spærret. Politiet opfordrer til, at man finder andre ruter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag middag er en transport med halmballer væltet i rundkørslen ved afkørsel 37 på Elmebjergvej i Sorø.

- Det er en traktor, der kører med en halmvogn, hvor der er et eller andet, der går galt, så den taber hele læsset af halmballer, siger Michael Skræddergaard, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Vagtchefen ved endnu ikke, hvad årsagen til, at halmvognen med 50 bigballer er væltet.

- Det giver nogle store trafikale udfordringer. Man kan ikke komme af ved afkørsel 37 i østgående retning. Alle der kommer fra København, må gerne køre af i Ringsted i stedet for, for de kan heller ikke komme igennem, siger Michael Skræddergaard.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I nordgående retning på Elmebjergvej, kan man heller ikke komme igennem rundkørslen. Politiet ved endnu ikke, hvornår bilister igen kan passere.

- Vi forsøger at få ryddet op så hurtigt som muligt, men jeg har hørt, at det ikke er nogle halmballer, man bare lige løfter op igen.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er ingen kommet til skade i forbindelse med ulykken.  

Omkring klokken 13.40 er meldingen, at oprydningsarbejdet nærmer sig sin afslutning, og at vejen derfor snart kan åbne igen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik