Formodet knivrøver anholdt - varetægtsfængslet i fire uger 

En ung mand er blevet anholdt og varetægtsfængslet for sin formodede rolle i et røveri mod Dagli’brugsen i Ruds Vedby den 11. maj. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 18-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger for sin formodede rolle i et røveri mod Dagli’brugsen i Ruds Vedby den 11. maj. Det skriver sn.dk

Ifølge avisen blev manden varetægtsfængslet ved et lukket retsmøde, hvor offentligheden ikke måtte være tilstede. De nærmere omstændigheder omkring anholdelse og fængsling kendes derfor ikke.

Manden nægter sig dog skyldig i anklagen. 

Fik krisehjælp

TV2 ØST har flere gange skrevet om røveriet, og jagten på de tre mænd, der menes at stå bag røveriet. 

Røveriet blev efterfølgende betegnet som groft, og de ansatte i butikken blev efterfølgende tilbudt krisehjælp af en psykolog. 

Røveriet i Ruds Vedby fandt sted klokken 8.21 om morgenen den 11. maj. Mændene truede bevæbnet med knive sig til et kontant beløb og nogle kasser med cigaretter.  

Politiet har siden fortalt, hvordan de i denne sag har modtaget mange henvendelser fra offentligheden.  Om det er disse henvendelser, der ligger bag anholdelsen, vides ikke. 

SIGNALEMENT AF DE TRE RØVERE 

  1. Mand, 16-22 år, lys i huden, lysegrå joggingtrøje med hætte, lysegrå bukser med to sorte striber langs benene. Han var maskeret med tørklæde med kranieprint. 
      

  1. Mand, 18-20 år, lys i huden, sort hættetrøje, blå cowboybukser, hvide sko, maskeret med et hvidt/gråt tørklæde. Røveren havde en cirka 30 cm lang kniv med lyserødt skaft med. 
      

  1. Mand, 16-22 år, lys i huden, iført mørkegrå trøje med lysegrå kant. Inden under trøjen havde han en rød trøje. Han havde blå cowboybukser og sorte sko med hvid sål på og bar en sort kasket med en hvid blomst/sol broderet på. Han var maskeret med et blåt tørklæde med hvidt print. 

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.  

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

 


Nyhedsoverblik