Fjerde dag i retssagen mod en 33-årig mand, der blandt andet er tiltalt for drabet på Emilie Meng, begynder onsdag.
Her skal en efterskoleelev blandt andre give vidneforklaring i sagen, hvor en 33-årig mand sidder tiltalt for blandt andet drab, drabsforsøg, voldtægt og langvarig frihedsberøvelse.
Efterskoleeleven blev i 2022 overfaldet ved Sorø Idrætsefterskole. Den 33-årige er tiltalt for forsøg på voldtægt samt at forsøge at frihedsberøve den dengang 15-årige efterskole elev.