Fejl i politiets it-system førte til forkert tweet

En fejl i politiets it-system førte tidligere i dag til, at de udsendte en gammel opfordring til befolkningen om hjælp til at identificere en afdød.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdatering
Clock16. jun 2020, kl. 16:35
På grund af en fejl i politiets it-system, udsendte Sydsjællands og Lolland-Falster tidligere i dag en pressemeddelelse med en opfordring til borgerne om hjælp til at identificere en afdød. Det var dog en pressemeddelelse af ældre dato, og derfor er nedenstående oplysninger ikke længere aktuelle.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beder atter offentligheden om hjælp til at identificere en mand, der afgik ved døden tilbage den 11. marts sidste år, efter han blev ramt af et tog få hundrede meter øst for stationen i Sorø.

Sidste år, 11 dage efter manden blev påkørt, bad politiet også offentligheden om hjælp til at identificere manden.

Sorø Station
Læs også
Blev påkørt af tog - politiet beder om hjælp til identifikation af afdød
Sorø Station
Læs også
Blev påkørt af tog - politiet beder om hjælp til identifikation af afdød

Den pågældende mistede straks livet ved påkørslen, og han medbragte ingen former for legitimation. 

Tatoveret flere steder

Den afdøde beskrives som cirka 40 år gammel og 180 centimeter høj. Han var almindelig af bygning og havde kort, mørkt hår og skægstubbe. 

Han var tatoveret flere steder: På venstre underarm/håndled er der et anker, og på venstre yderside af brystkasse står der I'm the hero of this Story med gammeldags bogstaver.

På højre kraveben/skulder er der tatoveret Lev dit liv, hvilket får politiet til at gå ud fra, at der er tale om en dansker. På ryggen er der et billede af en løve og et andet motiv.

Artiklen fortsætter under billedet.

På ryggen er der et billede af en løve og et andet motiv.
På ryggen er der et billede af en løve og et andet motiv. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
På højre kraveben/skulder er der tatoveret
På højre kraveben/skulder er der tatoveret Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Før ulykken var manden iført blå jeans en t-shirt med
Før ulykken var manden iført blå jeans en t-shirt med Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Umiddelbart før ulykken havde manden en blå t-shirt med The Beatles trykt i nakken og blå jeans på. 

Politiet opfordrer borgere, der har oplysninger om den afdøde, som kan genkende den pågældende ud fra beskrivelsen, eller som har oplysninger til sagen i øvrigt, om at kontakte politiet på tlf. 1-1-4.


Nyhedsoverblik