¨

Person er død efter voldsom husbrand

00:26

En voldsom brand ramte fredag morgen Stenlille. Video: Michael Nordborg

Ifølge politiet er der ikke mistanke om, at der ligger en kriminel handling bag branden, der begyndte tidligt fredag morgen.

En person er fundet død i et nedbrændt hus på Birkealle i Assentorp ved Stenlille.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Huset brød i brand tidligt fredag morgen ved 04-tiden, og først midt på formiddagen var det muligt for brandfolkene at komme ind i huset, hvor den døde person befandt sig.

Fredag eftermiddag er personens identitet endnu ikke fastslået. Politiet formoder dog, at der er tale om husets beboer. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Huset er brændt ned til grunden efter branden.  Foto: Michael Nordborg

Politiet oplyser videre, at der ikke er nogen formodninger om, at der ligger en kriminel handling bag branden. 

Da brandvæsnet nåede frem fredag morgen, var ilden allerede brudt gennem taget på huset, hvorfor den var overtændt.

  • 06. nov 2020 kl. 14:06 Artiklen er opdateret, efter at politiet har fundet en død person i villaen.

  

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App