Rekordmange vil være lærere

Over 9800 har i år søgt ind på uddannelserne på University College Sjælland på kvote 2. Især læreruddannelsen er meget efterspurgt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ansøgningerne er væltet ind på University College dette forår, hvor 9833 personer har søgt ind på en eller flere af de ti professionsbachelor-uddannelser, som udbydes i Region Sjælland.

Det skriver University College Sjælland i en pressemeddelelse.

Især læreruddannelsen er efterspurgt og har totalt set fået 34 procent flere ansøgere. 

Antallet af ansøgere, der har University College Sjælland som førsteprioritet, er 2434. Det er også rekord, da 2230 i 2015 valgte en af de ti professionsbacheloruddannelser på UCSJ som deres førsteprioritet via kvote 2.

Rektor på University College Sjælland Camilla Wang glæder sig over, at flere unge er blevet mere bevidste om værdien af at få en uddannelse.

- Der er et stort uudnyttet potentiale for mere uddannelse her i regionen, så det er rigtigt positivt, at  flere er opmærksomme på, at det vigtigt at få en faglig ballast for at få et job, vurderer Camilla Wang, der mener, at det er meget vigtigt for Region Sjælland at få løftet uddannelsesniveauet.
 

Detaljer fra søgningen