Politiet mødte op for at snakke med bekymrede borgere: - Det flyder med stoffer

Flere borgere mødte op for at få en snak med politiet, efter en 16-årig natten til lørdag døde, efter han havde taget MDMA. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST - Arkivfoto

Der er rigtig mange stoffer i omløb omkring Dianalund og Sorø, fortæller bekymrede forældre.

På pladsen foran Dianalund Centret har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i dag været til stede med deres mobile politistation og betjente med bekymrede rynker i panden.

Anledningen er det tragiske dødsfald, der natten til lørdag ramte Dianalund. 16-årige Marcus Christensen døde, efter han havde indtaget et stof, som politiet formoder er MDMA.

- Vi er her for at snakke med folk, der har spørgsmål. Vi kan ikke svare konkret på særligt meget, men det er ligesom for at imødekomme borgernes frustrationer, lytte til dem og tage imod tip, hvis der er nogen, der ved mere om, hvad der er foregået, siger Torben Christensen, der er SSP-koordinator i politiet og har ansvar for Sorø Kommune.

MDMA'S EFFEKT OG BIVIRKNINGER

  • MDMA er ecstasy. Bogstaverne MDMA er en forkortelse for den kemiske betegnelse 3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin.
  • Stoffet kaldes også "Molly", "Emma", "Kix", "E", "Cloud 9" og "XTC".
  • Det er et kunstigt stof, som i 1898 blev fremstillet for at dæmpe appetitten. Stoffet blev først for alvor populært i Danmark i 1990'erne.
  • Det stimulerer hjernen og gør brugeren vågen og mere aktiv. Mange oplever, at MDMA positivt påvirker sociale egenskaber, humør og evnen til at nyde musik. Eksempelvis kan man blive mere kærlig over for både dem, man kender, og fremmede.
  • Rusen varer mellem halvanden og fem timer. Den indtræffer en halv til halvanden time efter indtagelse, alt efter hvor meget man har taget.
  • Mange oplever i dagene efter indtagelse af stoffet nedtrykthed, fordi hjernen producerer mindre af stoffet serotonin, der forbindes med lykke og tilfredshed.
  • MDMA hæmmer ens dømmekraft samt de dele af hjernen, som regulerer søvn, sult og tørst.
  • Ved overdosis kan man opleve ubehagelige synshallucinationer.
  • Stoffet kan hæve kropstemperaturen, få hjertet til at slå hurtigere og forstørre pupiller.
  • På grund af den højere kropstemperatur og et højere energiniveau er der en risiko for, at brugere dehydrerer eller får hedeslag.
  • Hedeslag er den primære dødsårsag efter indtagelse af ecstasy.
  • MDMA hører til blandt de mest udbredte ulovlige stoffer, der findes.
  • Det bliver ofte solgt i tabletform med symboler eller motiver på - eksempelvis med bogstavet "E" eller et dødningehoved.

 
Kilde: Ritzau / Netstof.dk

Var venner med Marcus

Og der var god brug for betjentenes tilstedeværelse, lød det fra de borgere, som TV ØST talte med på stedet.

- Vi er chokerede. Vi er lige så chokerede, selvom jeg kommer fra Stenlille. Det er noget uhyggeligt og tragisk, der er sket her i byen. Det sker alle steder, siger Karina Holm.

Hun er mor til en pige på samme alder som afdøde Marcus Christensen, og derfor havde hun brug for råd til, hvordan hun skal håndtere situationen.

- Min datter kan ikke holde op med at græde. Hun kendte ham rigtig godt, og hun var sammen med ham så sent som i går. Og så er det her sket i nat. Politiet siger, jeg skal have noget mere professionel hjælp til hende, for jeg kan ikke hjælpe hende nok selv, siger Karina Holm.

Artiklen fortsætter under billedet...

Karina Holm havde brug for hjælp til at håndtere sin datters sorg. | Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST - Arkivfoto

Frygtede det var hendes egen søn

Også Lena Gaffron Bøgebjerg fra Nyrup var mødt op for at tale med de to betjente ved den mobile politistation. Hun fik sig lidt af et chok, da hun lørdag morgen læste, at en 16-årig dreng havde mistet livet.

Det er en kæmpe bekymring, for der er rigtig mange stoffer. Jeg var egentlig ikke bekymret tidligere, da jeg boede i København, men det flyder med stoffer her

— Lena Gaffron Bøgebjerg, Nyrup

- Vi har en søn på samme alder, og jeg kunne ikke få fat på ham. Jeg ringede til politiet, som så fortalte mig, at det ikke var ham, siger hun.

Det er hendes opfattelse, at der er mange stoffer i omløb i Sorø og omegn, fortæller hun, og derfor er hun meget bekymret for sin søn.

- Det er en kæmpe bekymring, for der er rigtig mange stoffer. Jeg var egentlig ikke bekymret tidligere, da jeg boede i København, men det flyder med stoffer her. Det findes overalt, siger Lena Gaffron Bøgebjerg.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lena Gaffron Bøgebjerg frygtede, at det var hendes søn, der var død | Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST - Arkivfoto

- Der er hele tiden stoffer i omløb

Og SSP-koordinatoren hos politiet kan godt genkende billedet, som hun opstiller.

- Der er hele tiden stoffer i omløb. Det kommer lidt i bølger. Nogle gange er der meget gang i det, og så stilner det af. Det er svært at holde øje med, for vi får tit først viden om det, når det er foregået i et stykke tid. Men det er blevet nemmere at få fat i hårde stoffer, siger Torben Christensen.

Derfor var politiet også på pletten i dag for at rådgive forældre til, hvordan de skal håndtere det, hvis de mistænker deres barn for at tage stoffer.

- Det generelle er, at man skal sørge for at interessere sig for, hvad de unge laver og følge lidt med på de sociale medier. Det er man nødt til nu om dage. Man skal ikke lade sig spise af med, at de unge siger, at de lige går i byen – man skal vide, hvem de er sammen med, siger SSP-koordinatoren.

- Det skal man, så de ikke ender i nogle grupper, hvor de måske bliver presset og ikke kan sige nej. Hvis de for eksempel får at vide, at for at være med i gruppen, så skal man være en del af miljøet og prøve nogle ting. Det kan være at prøve hash og så noget, der ligesom det her tilfælde er endnu farligere.

Artiklen fortsætter under billederne...

  | Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST - Arkivfoto
Flere benyttede sig af muligheden for at snakke med politiet. | Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST - Arkivfoto

Ikke bedre end gennemsnittet

Karina Holm har taget en snak med sin datter om stoffer, efter hendes kammerat mistede livet.

- Det chokerer os, at der florerer stoffer. Jeg har sagt til min datter, at det er bandlyst. Jeg har også sagt, at det er tragisk, det, der er sket, men at det også er et råb til de unge mennesker om, at de skal holde sig fra det (MDMA og andre stoffer, red.). Det er farligt, siger hun.

Jeg tænker ikke, at mit barn er hverken værre eller bedre end gennemsnittet, så han kunne lige så godt være fristet som naboens søn

— Lena Gaffron Bøgebjerg, Nyrup

Også Lena Gaffron Bøgebjerg gør meget ud af at sikre sig, at hendes 16-årige søn er godt informeret om risikoen ved at tage stoffer.

- Vi kan opdrage vores børn langt og informere dem langt. Men vi kan ikke tage beslutningen for dem, når de sidder der. Det er dem selv, der gør det. Jeg tænker ikke, at mit barn er hverken værre eller bedre end gennemsnittet, så han kunne lige så godt være fristet som naboens søn, siger hun.

Tag fat i myndighederne

SSP-koordinator Torben Christensen opfordrer derfor til, at forældre henvender sig til myndighederne, hvis de frygter, at deres børn tager narko.

- Får de en mistanke, at der er noget, at de er ude i misbrug, så har Sorø Kommune os SSP-koordinatorer, som man kan kontakte. Og jeg sidder også som lokalbetjent og kan rådgive, siger han.

- Jeg har samtaler med unge, der bliver truffet i miljøer, hvor vi ikke har set dem før. Så kalder jeg dem ind til bekymringssamtaler sammen med SSP og forældrene, så vi får en snak om, hvilke konsekvenser, det kan have, og hvad man kan ryge ud i af kriminalitet, hvis man bliver afhængig af hash og stoffer.

Marcus Christensens død har påvirket mange i og omkring Dianalund. I morgen klokken 14 er der er arrangeret en mindehøjtidelighed for den afdøde dreng ved Dianalundtorvet. Opfordringen til at møde op kommer via Facebook-gruppen 4293 Dianalund.

Nyhedsoverblik

Containere fjernes fra iransk skib

play-circle LYT
Siden torsdag den 26. marts er de mange containere på det iranske skib "Nora" begyndt at blive losset af og kontrolleret. Foto: Jens Nielsen

Containere på det iranske containerskib 'Nora', som har ligget i Ny Vesthavn i Kalundborg siden den 18. marts, bliver losset af skibet.

Det viser billeder fra havnen taget torsdag.

TV2 ØST har forsøgt at få en kommentar fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som ikke vil udtale sig, da skibet fortsat er en del af en politiforretning.

Det iranske containerskib ankom til dansk farvand den 19. februar, hvor Søfartsstyrelsen bekræftede over for TV 2, at skibet var blevet tilbageholdt, fordi det ikke er korrekt registreret.

Den 5. marts blev det meldt ud, at NSK havde tvunget skibet ind i Aarhus Havn for at blive ransaget.

Mand varetægtsfængslet i sag om skunklaboratorium

play-circle LYT
Politiet kan endnu ikke oplyse, hvad mandens relation til skunklaboratoriet er. Foto: Eitan Abramovich / Ritzau Scanpix

En mand er i dag blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

Det fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden blev anholdt vedrørende en sag om et såkaldt skunklaboratorium, beliggende i Næstved Kommune, som politiet har efterforsket siden februar.

Skunk er en særlig stærk variant af cannabis, der er ulovligt at bruge, dyrke og sælge i Danmark.

Manden er nu varetægtsfængslet frem til 23. april.

Pludselig stod lade i flammer

play-circle LYT
Der er ifølge politiet ingen tilskadekomne. Foto: Michael Nordborg

En lade beliggende på Frølundevej ved Korsør har fredag formiddag stået i brand.

Det fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 8.52 fra ejeren af bygningen, der fortalte dem om branden.

Herefter har både politi og brandvæsen arbejdet på stedet for at få styr på flammerne.

Politiet har afhørt ejeren og færdiggjort deres arbejde på adressen. De er nu ved at undersøge brandårsagen, men fortæller at der umiddelbart ikke er noget mistænkeligt ved branden.

95.000 elever løb for børn med lungesygdom

play-circle LYT
Børnene på Vibeengskolen i Haslev var med til at samle penge ind. Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

396 skoler fordelt over hele landet deltog i dette års Team Rynkeby Børne- og Skoleløb, der samler penge ind til Børnelungeforeningen.

Ved sidste års løb blev der indsamlet 5,4 millioner kroner til Børnelungeforeningen, der arbejder med at støtte børn og unge, der lever med alvorlige lungesygdomme.

Team Rynkeby, der har rejst penge til Børnelungeforeningen hvert år siden 2017, og forventer at samle mindst lige så meget ind i år.

- I skoleløbet får børnene en unik mulighed for at opleve, hvordan deres indsats gør en reel forskel for nogle børn, der har meget at kæmpe med selv, siger landechef for Team Rynkeby i Danmark, Steffen Juncker, i en pressemeddelelse om løbet.

I alt deltog 95.000 skoleelever i løbet, hvilket gør det til Nordens største velgørenhedsløb for børn.

En af de skoler, der var ude og løbe i forårsvejret, var Vibeengskolen i Haslev. Læs mere om hvordan det gik dem her:

Den danske flåtsæson er begyndt

play-circle LYT
Flåter begynder især at dukke op i naturen, når temperaturen overstiger syv grader. Borgere bør nu være opmærksomme på flåtbid, som kan føre til sygdomme. (Arkivfoto). Foto: Jean-Christophe Verhaegen/AFP/Ritzau Scanpix

Flåtsæsonen er begyndt i Danmark, og borgere, der befinder sig i naturen, bør være opmærksomme. Det bekræfter lektor i dyrevelfærd og sygdomskontrol ved Københavns Universitet Lene Jung Kjær.

Borgere skal særligt være opmærksomme på flåtbid, der kan medføre sygdomme, som for eksempel Tick-Borne Encephalitis (TBE), hvilket er en alvorlig hjernebetændelse.

Sidste år blev der konstateret ti tilfælde af TBE hos borgere i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut, fortæller Lene Jung Kjær.

Det var over en halvering fra det forrige år, og det skyldtes blandt andet et tørt forår, som gjorde, at der ikke var nær så mange flåter i Danmark.

Flåtsæsonen begynder, når temperaturen bevæger sig over syv grader, som den har gjort i foråret. Den mest udbredte flåt i Danmark er skovflåten.

Efter et års kamp åbner ny købmand i Terslev

play-circle LYT
Efter den lokale købmand lukkede, gik borgerne i Terslev sammen med Dragofa for at åbne en ny købmand. Foto: Dagrofa

I marts sidste år lukkede den eneste Brugs i landsbyen Terslev. Før det lukkede også kroen og det lokale forsamlingshus.

Nu åbner en ny købmand, Terslevs Butikshus, efter 14 måneders intens kamp fra de lokale borgere.

I en pressemeddelelse skriver bestyrelsen for Terslev Butikhus, at det har været en intenst proces med mange bump på vejen, men at opbakningen fra byen har været urokkelig.

Lukningen af Brugsen fik borgerne til at gå sammen med Dagrofa, der er Danmarks tredjestørste dagligvarekoncern, og indsamle en million kroner til at købe bygningen.

Efter en istandsættelse af bygningen, som borgerne selv har stået for, er Terslev klar til en ny købmand.

Genåbningen er sat til den 4. juni klokken 10, og en byfest skal fejre, at Terslev igen bliver en by med et lokalt handelscentrum.

Uheld skaber massiv kø mod Storebælt

play-circle LYT

Et uheld på Vestmotorvejen mellem Ringsted og Vemmedrup i retning af Storebælt skaber massiv kø.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Ifølge P4 Trafik er politiet og vejhjælp færdige på stedet, og alle spor er farbare igen.

Der er dog først en otte kilometer lang kø, der skal løsnes op.

Ifølge Vejdirektoratet forlænger uheldet rejsetiden med mellem 10 og 30 minutter.

Normal trafik forventes i løbet af eftermiddagen.

Opdatering klokken 15.20

Køen er nu afviklet, og der er almindelig trafik på strækningen.

Lynopladere til elbiler i stor fremgang

play-circle LYT
Foto: Drivkraft Danmark

Antallet af lynladepladser til elbiler er seksdoblet de sidste tre år.

Det skriver Drivkraft Danmark, der repræsenterer ladebranchen, i en pressemeddelelse.

Ifølge Drivkraft Danmark er lademulighederne ikke kun vokset i storbyerne, men i hele landet, hvilket gør det nemmere for elbilsejere at bevæge sig ud i den kommende påsketrafik.

- Det gør elbilen til et oplagt og nemt valg for langt flere danskere, og det er også godt for den grønne omstilling af transporten, siger direktør i Drivkraft Danmark, Jacob Stahl Otte, i pressemeddelelsen.

Siden 2022 er antallet af lynladepladser seksdoblet, hvor antallet af ladepladser med de særligt kraftige lynladere er tolvdoblet.

Næsten halvdelen af danskere vil lide af stress om 10 år

play-circle LYT
Især unge kvinder scorer højt på stressskalaen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nye fremskrivninger fra Danica viser, at 40 procent af danskere vil lide af stress om 10 år.

Det skriver livsforsikringsselskabet i en pressemeddelelse.

Nyeste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 29 procent af danskere scorer højt på stressskalaen, hvilket er det højeste nogensinde.

Ifølge Danica vil 40 procent af danskerne nå det niveau i 2036, hvis udviklingen forsætter.

- Stress rammer ikke bare den enkelte – det påvirker hele familien, vores relationer, vores arbejdsliv og faktisk også vores samfund. Når man er stressramt, bliver det svært at være der for sine børn, tage del i den lokale boldklub eller klare hverdagens gøremål som vasketøj, siger chef for sundhedsløsninger i Danica, Rikke Nøglebæk, i pressemeddelelsen.

Rikke Nøglebæk er chef for sundhedsløsninger i Danica. | Foto: Anders Dall, Danica

Den Nationale Sundhedsprofil 2025, som landets fem regioner, Statens Institut for Sundhed, SDU og Sundhedsstyrelsen står bag, viser, at Region Sjælland ligger over landsgennemsnittet, hvor 31,2 procent scorer højt på stressskalaen.

Sundhedsprofilen viser, at det især er unge kvinder mellem 16 og 34 år, der topper i statistikkerne over stressramte.

Partihopper møder modstand i nyt parti

play-circle LYT
Martin Mickey Pedersen vil gerne ind i Dansk Folkeparti, men partiet er ikke sikker på, han passer ind. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Martin Mickey Pedersen, der kort før valget blev ekskluderet af Liberal Alliance, drømmer om at stille op for Dansk Folkeparti.

Det vækker undren hos partiets lokalafdeling i Lolland Kommune, der intet har hørt fra Martin Mickey Pedersen. Lokalafdelingens gruppeformand er ikke sikker på, at der er et match.

Specialtog tager årlig tur på Sjælland

play-circle LYT
Skinnefræsetoget vejer 155 tons og arbejder på en hastighed mellem 400 og 600 meter i timen. Foto: Banedanmark

Det 155 tons tunge skinnefræsetog tager snart sin første af to årlige ture på skinnerne på Sjælland.

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Skinnefræseren er et specialtog, der kan fræse en millimeter stål af skinnerne i én arbejdsgang.

Det er ifølge Banedanmark en vigtig del af vedligeholdelsesindsatsen, der fjerner revner i skinnerne, som det blotte øje ikke altid kan se.

Skinnefræseren kan i løbet af en nat fræse op til tre ton jern fra skinnerne, som derefter bliver sorteret og genanvendt.

Det 44 meter lange fræsetog starter sin forårsturné i Jylland, før det kører over Storbæltsbroen og forsætter turen gennem Sjælland.

Få den fulde oplevelse med vores app

Hent vores app og få de vigtigste nyheder fra regionen lige ved hånden.