Nye beboere på vej til Kongskilde Friluftsgård

Det bliver muligvis som bo- og behandlingssted, at Kongskilde Friluftsgård fremover skal køre videre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nye beboere kan fra foråret 2017 muligvis være på vej til at rykke ind i lokalerne på Kongskilde Friluftsgård ved Sorø.

Planen for ejerne af gården, Fonden Solutio, er nemlig, at 15 personer vil skulle opholde sig på gården, der skal fungere som bo- og behandlingssted. Det skriver Sjællandske.

Omgivelser vil hjælpe beboerne

- Vi oplever, at aktiviteter og oplevelser ikke mindst i naturen har god effekt. Vandrerute i naturen og kajak- og kanosejlads for eksempel. Og her passer Kongskilde perfekt, siger David Tønsberg, der er leder af Solutio, til avisen.

Fonden driver i forvejen et tilbud for psykisk syge i Egebjerg, og det er det tilbud, som de nu vil udvide og inddrage Kongskilde Friluftsgård som hovedsæde i.

Før planerne kan føres ud i livet, skal en ny revideret lokalplan for området godkendes. 


Nyhedsoverblik