Det er fem år siden en gruppe fødevareentusiaster fandt på at arrangere en madmesse i Sorø, og hvert år har det været så stor en succes, at der hverken har været plads til flere standholdere eller besøgende.
- Jeg tror bare, folk er interesseret i kvalitetsmad. Vi er inde i en tid, hvor folk vil noget ekstra lækkert og ikke bare det sædvanlige fra supermarkedet, siger Birgitte Schmidt, som fik idéen til messen.
I dag besøgte 1.500 mennesker madmessen, og der var 34 boder. Birgitte Schmidt regner med, der er Smag i Sorø igen næste år, når nu opbakningen er så stor.