Hasarderet overhaling skyld i uheld

En 28-årig mand blev træt af at køre i kø bag en langsomt-kørende traktor. Men hans efterfølgende overhaling gik galt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En lang række biler kørte søndag eftermiddag i kø på Sorøvej ved Stenlille. En forankørende traktor satte tempoet ned, og det var en af bilisterne et stykke nede i køen, en 28-årig mand, så træt af, at han besluttede sig for at overhale.

Den 28-årige forsøgte at køre udenom rækken af biler, men kunne ikke nå hele vejen foran traktoren, da en modkørende pludselig var for tæt på.

- Føreren trækker voldsomt ind, hvor han så rammer en anden bil, der kører i samme retning som ham selv, siger vagtchef Ove Christoffersen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Ingen indblandet i uheldet kom til skade ved uheldet. Kun den 28-årige mand blev sendt til sygehuset.

Politiet fik her udtaget en blødprøve, da de havde mistanke om spirituspåvirkning.