Handicappede Charlotte chikaneres hver dag

Charlotte Andersson oplever hver dag chikane, når hun kører sin søn i skole i Sorø. Andre forældre råber og fnyser ad hende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er blevet hverdagskost at blive råbt ad for 44-årige Charlotte Andersson fra Sorø. Hun er handicappet og har derfor en særlig parkeringstilladelse, men når hun bruger den ved skolen, hvor sønnen skal afleveres, er der langt fra altid forståelse fra de andre forældre, skriver B.T.

- Jeg oplever det hver evig eneste dag. Forældre, der råber og fnyser ad mig. En dag havde jeg en diskussion med en mand, som havde parkeret så tæt på min bil, at jeg havde svært ved at åbne døren. Da jeg senere kom tilbage til bilen, kunne jeg se, at der var kommet en bule i den ene bildør. En forælder fortalte mig, at hun havde set manden fra tidligere køre direkte ind i min bil, fortæller Charlotte Andersson til avisen.

Hos Danske handicaporganisationer fortæller formand Thorkild Olesen, at der desværre er en stigende tendens til, at folk er misundelige og ikke under den handicappede den hjælp, der er givet til dem.

Organisationen vil nu sende fornyet information ud om handicapparkering i håb om at gøre danskerne klogere om emnet. 


Nyhedsoverblik