Danmark spiser sammen - fælles måltider skal bekæmpe ensomhed

Den bedste medicin mod ensomhed, indtager vi med kniv og gaffel, når Danmark spiser sammen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvordan bekæmper man bedst ensomhed? Og hvordan opstår den gode samtale?
Over et måltid mad selvfølgelig.

Fælles måltider er samvær med hinanden, hvor vi netop kan bekæmpe ensomhed, udvikle fællesskabet – og skabe nye fællesskaber.

350.000 danskere over 16 år ifølge Folkebevægelsen mod ensomhed.

Derfor Spiser Danmark Sammen hele ugen, hvor der bliver afholdt fællesspisning over alt i landet. Både organisationer, arbejdspladser og private hjem lægger rum til møder mellem mennesker over et måltid mad.

Fællesspisning en gang om måneden

quote Det er kun de aftener, hvor vi trækker sammen hernede, at vi kommer ind på livet af hinanden

Bodil Bøgebjerg, formand for seniorbofællesskabet Trianglen

I seniorbofællesskabet Trianglen i Sorø her til aften samles de ældre også ved langbordene.

- Det betyder, at så sker der noget, og der er liv om én, siger Solveig Lund Sørensen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

I seniorbofællesskabet Trianglen i Sorø mødes de også til Sankt Hans, jul, påske, Store bededag.
I seniorbofællesskabet Trianglen i Sorø mødes de også til Sankt Hans, jul, påske, Store bededag. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

For hende betyder fællesskabet med de andre en hel del, og hun håber ikke, det forsvinder:

- Det vil jeg da savne. Så længe jeg kan være med til det, vil jeg være det, siger Solveig Lund Sørensen, som har boet der i 20 år. Hun husker altid, at de har haft det godt med hinanden i bofællesskabet.

Danmark spiser sammen

I seniorbofællesskabet i Sorø har de fællesspisning en gang om måneden.

- Det er enormt vigtigt, hvis vi skal have et seniorbofællesskab til at fungere, siger Bodil Bøgebjerg, formand for seniorbofællesskabet Trianglen.

- Det er her vi kommer ind på livet af hinanden

Og fællesskabet fungerer i bedste velgående, så længe beboerne mødes til fællesspisning i ny og næ:

- Det er kun de aftener, hvor vi trækker sammen hernede, at vi kommer ind på livet af hinanden, og det er her vi netværker, og det er her, man føler, at i morgen kan jeg også gå hen til de mennesker, hvis jeg har et problem, siger Bodil Bøgebjerg.

quote Jeg har en søn i Florida, og en datter i Odense, så jeg valgte at flytte herud simpelthen for at få et netværk

Bodil Bøgebjerg, formand for seniorbofællesskabet Trianglen

- For mig betyder det alting. Jeg har en søn i Florida, og en datter i Odense og har siddet i en lederstilling, indtil jeg gik på pension, hvor man jo ikke netværker med de folk, der er ansatte under én. Så jeg valgte at flytte herud simpelthen for at få et netværk. Så for mig er det her halvdelen af mit liv.

Det er dog ikke kun til fællesspisningen gang om måneden, at beboerne mødes.

- Vi har jo beboermøder seks gange om året, hvor alt bliver bestemt, og så har vi juletræstænding, julefrokost og gule ærter i januar, høstfest og påskefrokost, Store bededagsaften, Sankthansaften. Vi har noget hele tiden. Hvis der er en lejlighed, så mødet vi her, og så får vi en lille én