Alternativt samarbejde: Skoleelever kan vise rundt på museum

Et otte år langt samarbejde mellem Sorø Museum og Pedersborg Skole kulminerede fredag, da eleverne blev udlært som museumsguider.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Eleverne i 8. klasse på Pedersborg Skole i Sorø kan nu kalde sig museumsguider. De har i denne uge afsluttet et mangeårigt forløb, som altså kulminerede med, at eleverne nu kan vise rundt på Sorø Museum.

Siden 1. klasse har eleverne haft historie og kultur på skoleskemaet som en del af et samarbejde med Sorø Museum.

Hvert skoleår har budt på en række møder mellem eleverne, lærerne og museet, og de enkelte forløb er udarbejdet i dialog mellem lærerteam og museets formidlere.

Ved den afsluttende eksamen fredag blev deres viden foreviget af tegneren Erik Petri, som det ses i ovenstående klip.