Voldsom brand - beboere måtte evakueres med stige

Politiet skal nu undersøge en voldsom brand natten til søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboerne i en ejendom på Kalundborgvej fik natten til søndag en rigtig grim oplevelse, da de måtte evakueres, da der var udbrudt en voldsom brand i deres lejlighedskompleks.

quote Bygningen er mere eller mindre totalskadet

Mikkel Kjærgaard, vagtchef, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi


- Alarmen lød klokken 02.10 i nat. Der var opstået en voldsom brand i en etageejendom. Heldigvis kom ingen til skade i branden, men bygningen er mere eller mindre totalskadet, siger vagtchef Mikkel Kjærgaard hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Der var tale om en voldsom brand i bygningen, hvor flammerne spredte sig fra stueetagen og til sidst stod op igennem taget. Flere beboere måtte ifølge TV2 ØSTs oplysninger evakueres med stige.

Der stod flammer op gennem bygningens tag, før brandvæsenet fik branden under kontrol.
Der stod flammer op gennem bygningens tag, før brandvæsenet fik branden under kontrol. Foto: Michael Nordborg.

Skal undersøges nærmere

Vagtchefen oplyser, at formodningen er, at branden er startet i en af lejlighederne i bygningen, men det er endnu for tidligt at sige hvordan den er opstået.

Brandens opståen skal nu undersøges af politiets teknikere. Det vil sandsynligvis ske mandag.

- Vi vil meget gerne klarlægge helt præcist, hvad der er sket, og hvordan branden opstod, siger Mikkel Kjærgaard.

MicrosoftTeams-image
Foto: Michael Nordborg

Nyhedsoverblik