Vestmotorvejen genåbnet

Trafikken flyder igen normalt på Vestmotorvejen. Hele formiddagen har det ene spor været spærret i østgående retning ved Korsør efter en ulykke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu er det lykkes at få fjernet den lastbil, der tidligt i morges kørte i grøften på Vestmotorvejen i østgående retning mellem Korsør og Tjæreby.

Ifølge Vejdirektoratet flyder trafikken snart frit, og kørebanen er også blevet repareret efter ulykken.

Det ene spor i østgående retning har hele fredag formiddag været spærret, og det har skabt lange køer på Vestmotorvejen og øget trafik på vejene langs med.