Væltet lastbil lækkede 300 liter olie

En væltet lastbil skabte tirsdag eftermiddag store problemer i trafikken nær Boeslunde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En lastbil væltede tirsdag eftermiddag på Slagelsevej nær Boeslunde og skabte store problemer i trafikken.

Ved uheldet blev der slået hul på tanken, og der løb 300 liter olie ud på kørebanen.

Frygt for olie i åen

Det betød, at vejen blev lukket, mens oprydningsarbejdet stod på.

Her sidst på eftermiddagen er arbejdet stadig i gang og fortsætter ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til midnat af frygt for, at olien ender i åen tæt på vejen. Trafikken kører dog normalt igen.