Væbnet røveri i Nordbyen

En kassedame blev truet til at udlevere kassens beholdning, da to mænd i går aftes begik væbnet røveri mod ALDI i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

To mænd med strømper trukket over deres hoveder truede sig i ALDI i Nordbyen i Slagelse til at få kassens beholdning udleveret.

Det skete i går aftes lidt efter 19, hvor en kassedame var ved at tælle kassens beholdning op.

De to truede kassedamen med en pistol og flygtede derefter fra stedet.

Der er kun et sparsomt signalement af gerningsmændene, da de var maskerede, men hvis nogen skulle have set to mænd løbe fra stedet omkring klokken 19, kan henvendelse ske til politiet på telefon 114.