Unge skaber frygt hos buschauffører

Gennem den seneste tid har en mindre gruppe unge terroriseret buschauffører ved Motalavej i Korsør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sygemeldinger på grund af frygt for vold og busruter, der må omlægges, er efterhånden blevet hverdag for chaufførerne i busselskabet DitoBus i Korsør. Det skriver Sjællandske i dag.

Gennem den seneste tid er chaufførerne gentagne gange i området ved Motalavej blevet mødt af trusler fra en gruppe unge på ned til 10 år, som ikke har villet betale for deres billetter. Trods gruppens unge alder, har chaufførerne oplevet, at gruppen på 10-12 personer har smadret ruderne i busserne og truet både verbalt og med kniv.

Dermed kan de ansatte hos busselskabet slet ikke genkende det billede, Slagelse Kommune på det sidste har tegnet af tidligere så urolige område. Det er nemlig for ganske nyligt blevet strøget af ghetto-listen.

Chaufførerne i selskabet er rystede, og problemerne bliver kun værre, når de unge bliver smidt af bussen, fortæller Thomas Toldberg, teamleder ved DitoBus.


Nyhedsoverblik