Ung blufærdighedskrænker på spil i Slagelse

Politiet vil gerne høre fra folk, der kan hjælpe med at finde frem til en ung blufærdighedskrænker, der har været på spil i Slagelse,

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mandlig blufærdighedskrænker var med kun få minutters mellemrum tirsdag eftermiddag på spil på Dannevirkevej i Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kort før klokken 17.00 blev en 20-årig kvinde antastet af manden, der viste hende et billede af ukendt nøgen kvinde samtidig med, at der ifølge politiet verbalt blev opfordret til "frække ting".

Andet forhold fandt også sted på Dannevirkevej, hvor en 39-årig kvinde på cykel ligeledes blev antastet af en mand.

Blufærdighedskrænkeren beskrives i begge tilfælde som:

  • Mand
  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 17-19 år
  • 175-180 cm.
  • Fedladen
  • Sort, kort hår
  • Talte dansk
  • Iført grøn eller blå T-shirt med orange skrift over brystet
  • Beige shorts og beige sandaler
  • Medbragte en telefon

Oplysninger til politiet på telefon 1-1-4


Nyhedsoverblik