Udsatte frivillige giver ældre stor oplevelse

En gruppe udsatte borgere har fundet en god måde at gøre noget godt for andre. En gang hver måned kører de en tur med ældre kørestolsbrugere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg synes det er dejligt. Bare det skete noget tiere!  Sådan siger Ruth Hansen, der er beboer på Plejecenteret Alliancehaven i Slagelse.

Torsdag fik hun som otte andre ældre kørestolsbrugere fra centeret en oplevelse, da hun kom ud på en snakke- og spadseretur med en gruppe udsatte borgere organiseret i gruppen Team Småkage.

Gruppen rummer borgere, der kæmper med forskellige problemer som psykisk sygdom og fysiske skavanker.

Går hver måned

De tager turen med de ældre den første torsdag i hver måned – og det er noget, der giver meget stor værdi for de ældre.

Det siger Bente Nørgaard, der er aktivitetskonsulent i Slagelse Kommune.

- Der er simpelthen ikke tid til det i hverdagen, og de bliver ikke visiteret til det. Så kan de sidde i dagevis og ikke komme ud. Men det giver livskvalitet at komme ud og få vind i håret, siger hun.

Giver samvær og motion

Også for medlemmerne af Team Småkage giver det mening.

- Vi får en hel masse ud af det. Ud over at være sammen med dem, så får vi selvfølgelig også motion. Så det er jo bare win-win, siger Kim Rene Sørensen til TV2 ØST.

Der er i øjeblikket venteliste for de ældre på plejecenteret. Derfor søger man i øjeblikket efter flere, der vil gå en tur med de ældre.


Nyhedsoverblik