TSS ude af kampen om DM-guldet

Det bliver ikke til guld til badmintonspillerne fra Team Skælskør-Slagelse i år. Holdet formåede ikke at slå Skovshoved i DM-semifinalen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Årets DM-finale i badminton bliver uden Team Skælskør-Slagelse. Det i sig selv er næsten en sensation, men ikke desto mindre står det klart efter tirsdagens endelige nederlag i semifinalen mod Skovshoved.

Vestsjællænderne var inden mødet bagud 4-2 efter den første semifinale, og det stod hurtigt klart, at det ville blive ualmindeligt svært at spille sig i finalen.

De to første kampe var damesingle og mixdouble, og trods et stort forspring til TSS' Kati Tolmoff i tredje sæt, blev hun overhalet indenom og tabte kampen.

Nederlag på stribe

I mixdoublen kæmpede Mads Pieler Kolding og Britta Andersen en forgæves kamp og måtte også se sig slået og med et nederlag i herresinglen, hvor kampen stod mellem nogle af dansk badmintons absolutte topspillere Jan Ø. Jørgensen og Hans-Kristian Vittinghus stod det klart, at sidste års guldvindere ikke kommer til at spille med om mesterskabet i år.

Skovshoved vinder samlet 7-2 og er nu klar til finalen mod Greve.


Nyhedsoverblik