Tredje mand fængslet for hjemmerøveri mod ældre mand i Skælskør

Mand i 80'erne blev sprøjtet i hovedet med peberspray, da han ville sælge et ur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I sagen om et røveri mod en ældre mand i Skælskør, der blev sprøjtet i ansigtet med peberspray og mistede et Rolex-ur, er en tredje mistænkt torsdag blevet varetægtsfængslet.

Det er en mand på 25 år. Han er ligesom de to første i sagen blevet anholdt på Fyn.

En dommer i Retten i Næstved har vurderet, at mistanken mod den 25-årige er begrundet, og fængslingen skal løbe frem til 27. maj, oplyser anklageren i sagen, Anne Marie Fink.

Gaderøveri Skælskør
Læs også
Politi: Røvere sprøjtede 83-årig i ansigtet med peberspray
Gaderøveri Skælskør
Læs også
Politi: Røvere sprøjtede 83-årig i ansigtet med peberspray

Den 25-årige nægter sig skyldig, oplyser hun. Hvad han har forklaret, vides ikke. Afhøringen er sket bag lukkede døre.

Ur sat til salg i Den Blå Avis

Offeret er en mand i 80'erne. Han havde sat et ur til en værdi af cirka 68.000 kroner til salg i Den Blå Avis, men da tre potentielle købere efter aftale dukkede op for at se nærmere på uret, blev han udsat for røveri, har politiet tidligere oplyst.

Der blev taget hårdt fat i manden, der som nævnt også blev sprøjtet med peberspray.

Gaderøveri Skælskør
Læs også
Hjemmerøveri mod ældre ægtepar - nu har politiet anholdt fire mænd
Gaderøveri Skælskør
Læs også
Hjemmerøveri mod ældre ægtepar - nu har politiet anholdt fire mænd

I forbindelse med en efterlysning af en bil i sagen kunne politifolk i Nyborg få timer efter forbrydelsen skride til anholdelse af to unge. De to, der er 17 og 20 år, er fortsat fængslet i sagen.

Politiets sigtelse drejer sig om et såkaldt egentligt hjemmerøveri. Denne type røveri straffes langt hårdere end røverier, der finder sted på gader eller i banker og forretninger.


Nyhedsoverblik