Trafikkontrol ved Storebælt: 200 blev blitzet

En fartkontrol ved betalingsanlægget ved Storebælt mandag afslørede, at nogle få bilister kører alt for hurtigt frem mod broen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fem ud af seks bilister overholdt fartgrænsen. Men alligevel så blev 220 bilister fotograferet ved betalingsanlægget ved Storebælt på Vestmotorvejen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Frem mod betalingsanlægget må man køre 50 kilometer i timen, da der kan komme pludselige vognbaneskift, og da der ofte er uheld på strækningen – men de 220 bilister kørte alle for stærkt.

Hurtigste bilist kørte 92 kilometer i timen på stedet – og han eller hun var ikke den eneste bilist ved kontrollen, der holdt for høj en hastighed. Seks bilister skal således til en kontrollerende køreprøve efter at være blevet blitzet – foruden, at de også skal betale en mærkbar fartbøde.

Derudover så indkasserer 55 bilister også et klip i kørekortet.  

I alt 1275 bilister passerede kontrollen mandag.

Trafikkontrol hele ugen

Politiet vil hele ugen have særlig fokus på fart i trafikken.

Det sker i en fælleseuropæisk indsats mod for høj fart i trafikken, der hele ugen sætter fotovognene på gaden i et forsøg på at få sænket farten.

Det sker forbi der er en direkte sammenhæng mellem fart og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Således spillede fart en rolle i halvdelen af alle dødsulykker i 2014.

 

 

 


Nyhedsoverblik