Torpederer parkeret bil – mand anholdt for spirituskørsel

En mand fik et lift videre af politiet til en blodprøve mistænkt for spirituskørsel, efter at han sent fredag eftermiddag påkørte en parkeret bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand sidst i 30'erne er fredag aften blevet anholdt af politiet sigtet for spirituskørsel.

Manden blev pågrebet kort tid efter, at han havde ført en bil direkte ind i en parkeret bil på Sønderås i Slagelse – en mindre villavej i byen. Ejeren af den parkerede bil stod i nærheden og blev ifølge politiet ramt af sin egen bil, da den blev påkørt.

- Vi har anholdt føreren af bilen og taget vedkommende ind i forhold til at få udtaget en blodprøve for spirituskørsel, oplyser Michael Skræddergaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

DSCF8197
Foto: Lind Foto

Politiet fik anmeldelsen klokken 17:55, og fire minutter senere var en patrulje fremme, hvor man traf føreren af bilen, som her blev anholdt.

Den forurettede ejer af den parkerede bil er ifølge politiet ikke kommet alvorlig til skade, men vedkommende er dog kørt til sygehuset for kontrol, oplyser vagtchefen.


Nyhedsoverblik