Thurayya Esat sidder mandag sammen med fem andre kvindelige elever og læser eventyret 'Kejserens Nye Klæder' i Kvarterhuset på Motalavej i Korsør.
Kvinderne deltager i et nyt initiativ, der tilbyder undervisning i niendeklassepensum, så de kan tage deres afgangseksamen.
Dermed får de bedre muligheder for at uddanne sig og til sidst komme i arbejde.
- Jeg vil gøre min niendeklasse færdig først. Efter niendeklasse tænker jeg at tage erhvervsskolen, fordi det ikke tager så lang tid at uddanne sig som tandplejeassistent eller sosu, siger Thurayya Esat.
Der er flere af hendes nye medstuderende, der deler denne drøm.
- Jeg skal arbejde som sosu-hjælper. Derfor skal jeg bestå min niendeklasse. Jeg har altid elsket at hjælpe gamle personer. Det er min drøm, siger Lavanya Taiswal.
Eleverne møder ind tre dage om ugen for at blive undervist i dansk, engelsk og matematik.
Initiativet er et samarbejde mellem HF & VUC Klar, Slagelse Sprogcenter og “En Fælles Indsats”. Det er skabt for at give borgerne i Korsør flere kompetencer.
Rektor for HF & VUC Klar Hanne Michelsen vurderer sammen med de andre initiativtagere, at der er mange borgere i Slagelse og særligt i Korsør, der burde starte på en uddannelse, så de senere kan komme i job, men som aldrig kommer i gang.
- En af de ting, vi kan gøre for at få folk i gang, er, at rykke ud, hvor borgeren er, i stedet for at sidde på uddannelsesinstitutionen og vente på, at de kommer til os, siger hun.
Derfor er initiativet rykket ud på Motalavej i Korsør, der tidligere har været en del af listen over parallelsamfund, også kaldt ghettolisten, men som nu er blevet fjernet fra den.
Kultur påvirker uddannelsesniveauet
Her har syv kvinder tilmeldt sig projektet, og der er i alt 20 pladser.
Selvom kurset ikke er øremærket til kvinder, mener lektor i migration og arbejdsmarkedsøkonomi på Københavns Universitet Mette Foged, at det er særligt relevant, at kigge på kvinderne, når det kommer til ikke-vestlige indvandrers uddannelsesniveau.
- Generelt er der rykket ret meget på ikke-vestlige indvandrers arbejdsmarkedstilknytning de seneste år, men vi har ikke rykket kvinderne lige så meget. Og jeg tror, det er rigtigt set, at noget af det, der skal tages fat i, blandt andet er kvindernes færdigheder, siger hun.
En af de færdigheder, der er særligt relevant, er det danske sprog, fortæller lektoren.
- Mange jobs kræver, at du kan tale sproget lidt, selv hvis du ikke skal kommunikere særligt meget. Sproget er også nødvendigt for at arbejde som sosu'er, som er en af de uddannelser, hvor vi ser en del folk fra den her gruppe, siger hun.
Forskellen mellem indvandrermænd og –kvinders beskæftigelse kan blandt andet skyldes deres uddannelsesniveau, kompetencer, social kontrol og andre kulturelle faktorer, fortæller lektoren.
- Hvis du kommer og ikke har det, der svarer til grundskolen her i Danmark, kan det være svært at komme ind på arbejdsmarkedet, siger hun og tilføjer:
- Mange kommer fra kulturer, hvor kvinderne ikke har erhvervserfaring med i bagagen, hvilket betyder, at kompetencerne og erfaringen ikke er der i samme grad som hos mændene. Men det afspejler også noget med kulturen, i forhold til at kvinder er mere tilbøjelige til at gå hjemme og passe børnene, fortæller lektoren.