Ali Andersen er en af dem, der har henvendt sig til os. I april sidste år blev hans mor sendt til undersøgelse på akutafdelingen på Slagelse Sygehus, men ifølge Ali Andersen tog de hende ikke alvorligt.
- De sagde til hende, at hun skulle lade være med at pive, og at hun havde lungebetændelse, fortæller han.
11 dage senere døde moderen af lungekræft.
Ali Andersen er kun en i rækken af patienter og pårørende, som har kontaktet TV2 ØST.
Blandt andet skriver en mand, hvordan han som patient i 30 minutter forgæves forsøgte at få hjælp, fordi han havde svært ved at trække vejret. Og en kvinde skriver, at hendes morfar i stedet for stomi i tyktarmen - ved en fejl - fik stomi i tyndtarmen. Tre måneder og 30 operationer senere døde han.
Har du lignende oplevelser fra Slagelse Sygehus, så kontakt os på redaktion@tv2east.dk