Knap hundrede arbejdere på Danapak nedlagde arbejdet i mandags i protest mod, at ledelsen havde opsagt en lokal skifteholdsaftale. Nu oplyser Nyhedsbrevet 3F at de strejkende går i arbejde igen lørdag morgen
Strejken var i Arbejdsretten torsdag, hvor de ansatte blev pålagt at genoptage arbejdet. Det trodsede de i første omgang, men efter et møde i 3F Storebælt fredag, blev det besluttet at stoppe strejken.
- Virksomheden har lovet, at hvis arbejdet genoptages, vil der blive forhandlet en ny arbejdstidsaftale hen over weekenden, siger faglig sekretær i 3F Storebælt. Benny Petersen til Nyhedsbrevet 3F.
Ledelse og tillidsfolk på Danapak Flexibles har en stående aftale om ikke at udtale sig i forbindelse med igangværende arbejdskonflikter.