Stegepande-svingende damer redder beboer fra brand

To stegepande-svingende damer slår til igen. Centerleder kalder dem 'heltinder'.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

To kvindelige nattevagter på Plejecenter Lützensvej i Korsør, som natten til torsdag i forgangne uge skræmte et par
indbrudstyve væk ved at svinge med stegepander, har endnu engang vist deres værd, skriver Sjællandske. 

Natten til søndag reddede de en 77-årig mandlig beboer fra at brænde inde i sit hjem på centret. Det fortæller plejecentrets leder, Dorte Grove Thomsen, som er nærmest lykkelig over de to meget effektive medarbejdere.

- Ja, jeg synes, de to har gjort en fantastisk indsats - ikke bare én gang, men to gange lige efter hinanden. Jeg synes, de er nogle heltinder. Intet mindre, siger den begejstrede centerleder.

Branden hos den ældre beboer blev opdaget, da søndagen var knap to timer gammel. Nattevagterne hørte brandalarmen og skyndte sig hen til beboerens hjem, og lige, da de åbnede hoveddøren, væltede det ud med sort røg. Det viste sig, at han havde glemt en tændt cigar på sin rollator. 

Ritzau

play
Inge Doris

Over 500.000 danskere har nu fået mindst et vaccinestik

play
Broløbet

Folkene bag broløbet er klar med ny dato

play
Kalkunbesætning aflivet pga fugleinfluenza

Endnu et udbrud af fugleinfluenza - 4.000 kalkuner skal aflives

play
cirkus.4

Cirkus Arena vil lave kæmpe vandland, ferieboliger og koncertsted

play
DJI_0004

Brorfelde Observatorium forsøger sig med frivillig betaling til udendørs aktiviteter

play
Indslag kollektive klaedeskab.transfer

I det fælles klædeskab kan man bytte sig til nyt tøj - og så er det til gavn for miljøet

Se flere