Sogn tæt på nedlukning – men i dag falder antallet af smittede

Antallet af smittede den seneste uge falder til 14. Samtidig falder også det kommunale smitteniveau.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Gimlinge Sogn, Slagelse Kommune, er antallet af coronatilfælde de seneste dage steget voldsomt. Fredag var man således kun tre yderligere coronatilfælde fra automatisk nedlukning, hvorfor dagens coronatal har været ventet i spænding.

Men noget tyder på, at det øgede fokus på smitten har vendt udviklingen – det seneste døgn er antallet af smittede den seneste uge således faldet til 14, fortæller Bodil Bahnsen, der er leder af sundhedstjenesten i Slagelse Kommune.

quote Det ser fornuftigt ud, og på kommuneniveau er vi igen kommet på det, der hedder lav incidens

Bodil Bahnsen, leder af sundhedstjenesten, Slagelse Kommune

- Så nu afventer vi spændt svaret de kommende dage for dem, der er blevet testet i går og de kommende dage.

Det seneste døgn er i alt 16 af de testede i sognet konstateret smittede – hvoraf to bor uden for kommunen.

- Det ser fornuftigt ud, og på kommuneniveau er vi igen kommet på det, der hedder lav incidens, som er under 150 med en incidens på 143, påpeger Bodil Bahnsen.

Incidens dækker over antallet af smittede per 100.000 indbyggere.

Skole hårdt ramt

Som TV2 ØST kunne fortælle fredag, så har smitten især ramt de unge på Dalmose Skole, der ligger i Gimlinge Sogn.

Læs også
Smitten stiger i Slagelse - sogn i fare for at lukke ned
Læs også
Smitten stiger i Slagelse - sogn i fare for at lukke ned

Her lød meldingen fredag at 23 personer på skolen - herunder også personer bosat udenfor sognet - var smittet med covid-19. I en enkelt klasse var kun tre af 18 elever mødt op fredag.

- Vi ved jo ikke konkret, hvor smitten er startet. Jeg kan bare se, at de første indberetninger, jeg får på børneområdet, er på børn i førskolegruppen. Og det er jo de børn, der ikke bliver tilbudt vaccine, fordi de er under 12 år. Og så spreder smitten sig derfra, fortæller Bodil Bahnsen, der er leder af sundhedstjenesten i Slagelse Kommune, sagde Bodil Bahnsen fredag til TV2 ØST.

Bodil Bahnsen, leder af sundhedstjenesten i Slagelse Kommune, bekræfter at antallet af smittede det seneste døgn er faldet.
Bodil Bahnsen, leder af sundhedstjenesten i Slagelse Kommune, bekræfter at antallet af smittede det seneste døgn er faldet. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Flere kriterier skal være opfyldt, før et sogn bliver lukket ned.

Incidenstallet skal ligge over 1.000 smittede per 100.000 indbyggere i en uge, der skal være registreret mindst 20 smittetilfælde i sognet, og så skal positivprocenten være over tre procent.

Hvis sognet lukkes ned, får det vidtrækkende konsekvenser, og den nyvundne frihed vil blive indskrænket.

Konkret vil det betyde, at alle grundskoler, ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner, SFO- og klubtilbud, steder med kulturaktiviteter samt alle indendørs steder, hvor der udøves idræts- fritids-, og foreningsaktiviteter lukker ned.

På landsplan er der det seneste døgn konstateret 1024 smittede. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det daglige antal coronasmittede er derfor fortsat stabilt omkring de 1000, som det har været i en måneds tid.


Nyhedsoverblik