Smittetallet stiger igen på friskole - skoleleder udskyder planlagt opstart

 Smittetallet på Lille Egede Friskole i Boeslunde stiger, og det får skolelederen til at udskyde genopstarten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag var tallet steget fra seks til 25. Torsdag er tallet 32.

Antallet af coronasmittede på Lille Egede Friskole i Boeslunde stiger fortsat, og det får skoleleder Lars Jacobsen til at reagere.

- Alle er fortsat sendt hjem. I og med vi har så meget personale, der er smittet, så står vi ikke til at starte mandag morgen. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, fortæller han.

Lars Jacobsen mangler stadig at få de sidste testresultater talt op.

quote Det kan simpelthen ikke lade sig gøre

Lars Jacobsen skoleleder Lille Egede Friskole

Før han har det nøjagtige overblik, afventer han situationen, inden de i ledelsen beslutter, hvornår og hvordan genopstarten kommer til at forløbe.

- Jeg kan ikke nøjagtig sige, hvordan vi gør det, før vi er nærmere weekenden, hvor jeg har et bedre overblik, fortæller han og fortsætter.

- Vi skal have alle igennem testapparatet, og det bliver noget med en delvis opstart, hvor klasserne, der er hårdest ramt, fortsat må blive hjemme.

Tallet kan blive højere

At der ikke er et præcist overblik, skyldes at nogle skal have to test, men Lars Jacobsen forventer at have et overblik, når weekenden er tættere på.

- Jeg har ikke den nøjagtige data endnu, fordi nogen skal have to tests, og det er en lægelig vurdering. Jeg kan først i weekenden lave en digital optælling. Jeg tror ikke, vi er helt i land endnu, men jeg afventer, fortæller han.

Lille Egede Friskole
Læs også
Smittetal på friskole firdoblet på et døgn - kommune holder krisemøde om udvikling
Lille Egede Friskole
Læs også
Smittetal på friskole firdoblet på et døgn - kommune holder krisemøde om udvikling

Onsdag holdt Slagelse Kommune møde i krisestaben om situationen, hvor deltagerne kiggede på muligheder for, hvordan smitten kan inddæmmes, og smittekæderne kan brydes.

- Hvis det bliver værre, så kan man ikke udelukke, at vi lukker ned lokalt. Det kan også være, vi er nødt til at tage et mix mellem hjemmeundervisning og hjemmearbejde på et tidspunkt. Vi følger situationen meget nøje. Men på den anden side er der ingen grund til, at vi med 24 tilfælde et enkelt sted lukker helt ned, sagde borgmester i Slagelse Kommune John Dyrby Paulsen efter onsdagen møde til TV2 ØST.

Torsdag bliver der igen afholdt et møde, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed, Region Sjælland og Slagelse Kommune mødes for at tale testkapacitet, og hvad der ellers kan gøres i den konkrete situation.   


Nyhedsoverblik