Slog alarm: to drenge forsvundet

Politiet rykkede lørdag eftermiddag ud til meldingen om, at to mindre drenge var forsvundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var familien, der slog alarm, da de to drenge på seks og syv år pludseligt var forsvundet fra haven på Søbrinken i Korsør, hvor de legede.

Politiet blev alarmeret, og indledte en eftersøgning. Der var frygt for at de to drenge kunne være gået ned til vandet i nærheden.

Men efter en time efter kunne familien melde, at de to drenge nu var vendt tilbage til huset i Korsør - helt uskadte.