¨

Slikfabrik må fyre 50 ansatte

Foto: TV ØST

Mindre produktion tvinger Slagelse-fabrikken Malaco Leaf til at fyre 50. Fyringerne rammer bredt på fabrikken.

Både administration, produktion, logistik og kantine må holde for, når Malaco Leaf i Slagelse skal skære ned.

Det skriver Sjællandske i dag.

En del af produktionen er over de seneste år flyttet til Slovakiet, og det er grunden til, at der nu må skæres på fabrikken i Slagelse.

Hovedparten af de fyrede er timelønnede i produktionen. De har stadig otte måneder tilbage på virksomheden på Fabriksvej, mens de øvrige er sagt op med de individuelle varsler, der er i deres kontrakter. Varslerne lyder på mellem en og seks måneder.

Dermed vil Slagelse-fabrikken kun have 240 medarbejdere mod i dag 290 medarbejdere, når 2011 nærmer sig.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App