Slagelse FH har fyret træner

1. divisionsklubben Slagelse FH er utilfreds de manglende resultater, derfor har de nu fyret træner Tonny K. Pedersen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Håndboldklubben Slagelse FH har fyret træner Tonny K. Pedersen med omgående virkning på grund af svigtende resultater i landets næstbedste række, hvor Slagelses håndboldkvinder i øjeblikket ligger til deltagelse i nedrykningsspillet.

- Vi har været tvunget til at reagere. Vores målsætning er at blive i 1. division, og det er vi desværre et stykke fra i øjeblikket, siger sportschef Ivan Strandgaard om fyringen.

Slagelse FH har syv point efter 13 kampe af sæsonen. Det skriver Ritzau.