Sådan kommer Motalavej til at se ud - skal opgraderes for en halv milliard

En ny plan for Motalavej skal gøre området mere attraktivt. Det skal blandt andet gøres med flere grønne områder, som skal sikre mere hygge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag aften fik beboerne på Motalavej et indblik i, hvordan området kan komme til at se ud i fremtiden. 

164 boliger skal fjernes, lejligheder skal renoveres, og der skal laves grønne områder, som skal sikre mere tryghed. Blandt andet en oplevelsessti, der skal binde byen sammen. Alt sammen er anslået til at koste 500 millioner.

- Oplevelsesstien skal være med til at forbinde boligerne på en anden måde. Der vil være små afstikkere på ruten, så man opdager forskellige områder. Alt bliver godt belyst, så der ikke bliver skumle passager, siger Ebbe Jens Ahlgren, formand for BoligKorsør.

Ifølge planerne vil områderne komme til at se nogenlunde sådan her ud, når det nye Motalavej står færdigt.
Ifølge planerne vil områderne komme til at se nogenlunde sådan her ud, når det nye Motalavej står færdigt. Foto: BoligKorsør

Generelt oplever Ebbe, at der har været stor tiltro til ombygningen af Motalavej, hvor man har forsøgt at inddrage beboerne i arbejdsprocessen.

- Beboerne har været meget begejstrede hele vejen igennem, siger Ebbe Jens Ahlgren.

En oplevelsessti rundt om området skal være med til at binde Motalavej sammen og samtidig gøre det let at gå fra område til område.
En oplevelsessti rundt om området skal være med til at binde Motalavej sammen og samtidig gøre det let at gå fra område til område. Foto: BoligKorsør

Vil ændre holdningen til Motalavej

Udover grønne områder, vil der også blive renoveret lejligheder og opført 28 rækkehuse. Med nyistandsatte rækkehuse håber BoligKorsør at kunne ændre holdningen til Motalavej.

20200910-211734-L-1600x1066we
Læs også
164 boliger skal fjernes på Motalavej - nu præsenteres planerne
20200910-211734-L-1600x1066we
Læs også
164 boliger skal fjernes på Motalavej - nu præsenteres planerne

- Generelt siger 50 procent, af dem, der skal leje en bolig, at de ikke gider bo på Motalavej. Det skal vi ændre. Nu får vi en unik mulighed for at tilbyde nye boliger til billige penge, siger Ebbe Jens Ahlgren. 

Af rækkehusene vil cirka halvdelen blive tilbudt til dem, der i forvejen bor i området, mens den anden halvdel bliver sendt ud til borgere, der opfylder krav for at bo i området. På den måde håber Ebbe, at de kan ændre beboersammensætningen.

Nye rækkehuse og renoverede lejligheder er nogle af de værktøjer, der bliver brugt for at skabe en holdningsændring til Motalavej.
Nye rækkehuse og renoverede lejligheder er nogle af de værktøjer, der bliver brugt for at skabe en holdningsændring til Motalavej. Foto: BoligKorsør

Afstemning uden stor betydning

Planen for Motalavej skal til afstemning 22. juni blandt områdets beboere, men selv hvis flertallet skulle sige nej, vil det ikke være til at undgå, at der sker store ændringer i området. Det skyldes, at det er en bunden opgave fra regeringen for at fjerne ghettoer frem mod 2030.

- Reelt kan man ikke stemme nej, fordi regeringen har besluttet, at der skal ændres på Motalavej, fortæller Ebbe Jens Ahlgren, men understreger, at han oplever, at planen er blevet taget rigtig godt imod hos beboerne.

- Det bliver nok gennemført alligevel, men vi vil gerne have, at beboerne er med i hele processen. Jeg tror, de er med. Det føler jeg, de er. De deltager flittigt i de workshops, vi har holdt.


Nyhedsoverblik