Prøv kræfter med ø-livet - bo i Tiny House på Omø i tre måneder

Sammenslutningen af Danske Småøer oplever stor interesse for folk, der er interesserede i et liv på Omø. Nu har lokale investeret i et Tiny House og håber at kunne lokke nye beboere til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Går du og leger med tanken om at rykke til en af områdets småøer? Så har du nu muligheden for at prøve det, inden du beslutter dig.

I hvert fald på Omø, hvor parret, Jørn Højer-Pedersen og Kirsten Rahbek Jensen, har investeret en del af deres pensionsopsparing i et Tiny House, der forhåbentligt kommer til at sikre flere øboere i fremtiden.

- Det er jo som i alle små lokalsamfund, at jo flere forskellige folk, der er her, jo mere aktivt og sjovt bliver det også for os, siger Kirsten Rahbek Jensen.

- Og så ville det være fantastisk, hvis vi kunne få nogle børnefamilier herover.

quote Det er et rigtigt stort spring at flytte ud på en ø. Hvis man skal have sit familieliv til at fungere, er det rigtig vigtigt, at man får mulighed for at prøve det af inden

Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer

For to år siden byttede parret selv fastlandstilværelsen ud med et liv på Omø. Ikke én gang har de fortrudt, at de er rykket fra fastland til en tilværelse tættere på vand.

- Det skaber en helt fantastisk ro i sjælen at høre fuglesang og se solnedgang og solopgang. Og så giver det en nærhed til sine naboer, også fordi vi er afhængige af hinanden, siger Jørn Højer-Pedersen.

Et lille hus på 30 kvadratmeter

Det lille hus, der i fremtiden skal huse potentielle nye øboere, er godt 30 kvadratmeter stort.

For tre uger siden blev huset sejlet fra Stignæs Havn i Skælskør, og efter 50 minutters sejlads i Smålandsfarvandet stod det igen på sikker grund på Omø.

Læs også
Fra Vestjylland til Fejø - nu har Jytte slået sig ned i sit tiny house
Læs også
Fra Vestjylland til Fejø - nu har Jytte slået sig ned i sit tiny house

Nu er parret gået i gang med de sidste forberedelser, inden huset skal stå klart til efteråret. Fra september bliver det nemlig muligt at leje huset i tre måneder til 3300 kroner pr. måned.

Og det er helt bevidst, at huset kun skal udlejes i vinterhalvåret og ikke i sommermånederne.

- Det er, når sommeren er ovre, at ø-livet giver udfordringer for alle. Det kan være, at vinden er så voldsom, at færgen måske har et problem med at komme over. Så er det også der, hvor arbejdslivet rigtigt tager fat, og man skal finde ud af, om man kan have et job på fastlandet og bo her, siger Kirsten Rahbek Jensen.

Parret er ved at gøre huset helt klart til de nye beboere, der fra september kan leje sig ind.
Parret er ved at gøre huset helt klart til de nye beboere, der fra september kan leje sig ind. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Stor interesse for livet på Omø

Det er oprindeligt Omø Bosætningsgruppe, der står bag projektet om at få et Tiny House til øen. Men parret ville gerne hjælpe til, og derfor har de både købt hus og stillet grund til rådighed.

Noget tyder da også på, at huset i fremtiden vil blive attraktiv for kommende øboere. Ifølge formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer er der nemlig flere potentielle tilflyttere, der har set sig lune på Omø.

Det er tre uger siden, at huset blev sejlet fra fastlandet til Omø. Parret, Jørn Højer-Pedersen og Kirsten Rahbek Jensen, har investeret mere end 400.000 kroner i projektet.
Det er tre uger siden, at huset blev sejlet fra fastlandet til Omø. Parret, Jørn Højer-Pedersen og Kirsten Rahbek Jensen, har investeret mere end 400.000 kroner i projektet. Foto: f

- Det er et rigtigt stort spring at flytte ud på en ø. Hvis man skal have sit familieliv til at fungere, er det rigtig vigtigt, at man får mulighed for at prøve det af inden, siger Dorthe Winther, der er formand for sammenslutningen.

- Derfor er det en unik mulighed, at man kan flytte ud og prøve en ø.

Det har kostet parret mere end 400.000 kroner at få øens første Tiny House.   


Nyhedsoverblik