¨

Politiet er til stede på Korsør Station - undersøger hvid bil

Det er denne bil, som tiltrækker politiets interesse. Foto: René Lind - Lind Foto

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er på Korsør Station, hvor en hvid bil med en smadret rude holder parkeret.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er tirsdag aften til stede på Korsør Station med en mandskabsvogn med fire betjente i. 

Et større område på en parkeringsplads er afspærret, da der holder en hvid Opel Insignia med en smadret rude. Foruden mandskabsvognen holder der også to Falckbiler. 

  Foto: René Lind - Lind Foto

Ifølge TV2 Østs kilder er der en sammenhæng med aktionen i Korsør og fangeflugten fra Psykiatrisygehuset i Slagelse, hvor den 24-årige Hemin Dilshad Saleh klokken 16.52 blev befriet fra en psykiatrisk afdeling af flere medsammensvorne.

Det er ikke lykkedes TV2 Øst at komme i kontakt med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og få bekræftet oplysningen. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App