Politiet efterlyser vidner - kvinde forsøgt voldtaget, da hun ville hjælpe

Søndag aften fik en 30-årig kvinde fra Slagelse sig en grim oplevelse, da hun blev spurgt om hjælp af en mand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 30-årig kvinde fra Slagelse blev søndag aften forsøgt voldtaget, da hun udviste barmhjertighed over for en mand.

quote Gerningsmanden kan også have kontaktet andre personer

Søren Ravn, vicepolitiinspektør, TV2 ØST

Kvinden var ved 22.41-tiden ude med skrald på Kierulffsvej i Slagelse, da hun blev råbt an af en mand.

- Han forklarede, at han havde ondt i hoften og bad om hjælp til at komme hen til sin bil, der holdt i nærheden, har kvinden forklaret, fremgår det af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport fra weekenden.

- Kvinden fulgte manden ud på Rosenkildevej, hvor han trak hende ind bag en hæk og holdt hende fast, mens han trak sine bukser ned. Det lykkedes dog kvinden at sparke sig fri og tilkalde politiet.

Artiklen fortsætter under signalementet.

 
  Foto: Nick Abildgaard - TV2 ØST

Efterlyser vidner

Vicepolitiinspektør, Søren Ravn, siger til TV2 ØST, at man efterlyser vidner i sagen.

- Vi håber, tidspunktet taget i betragtning, der kan være andre relevante mennesker på gaden, som har set noget, siger Søren Ravn og tilføjer:

- Gerningsmanden kan også have kontaktet andre personer, så vi er interesseret i, om nogen har set gerningsmanden.

Kvinden har beskrevet gerningsmanden som:

Mand, ikke etnisk dansk af udseende, cirka 45-55 år, omkring 185-195 cm høj. Han var muskuløs af bygning og var lys i huden. Han lugtede og var usoigneret. Han havde mørke øjne og tæt, sort fuldskæg på 1-2 cm længde. Han talte dansk med accent og havde en mørk hue med ukendt logo på, sort trøje og mørke jeans med bælte.

Politiet hører fra vidner, der har bemærket noget i området omkring gerningstidspunktet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik