Politi søger vidner efter indbrud hos guldsmed

Politiet beder om hjælp fra vidner, efter en guldsmedeforretning i Korsør natten til torsdag blev udsat for indbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet beder vidner henvende sig, efter en guldsmed i Korsør natten til torsdag blev udsat for indbrud.

Det var guldsmedeforretningen i Algade, det gik ud over. Alarmen på stedet gik klokken 03:18, og kort efter blev en orange eller gullig VW Transporter set køre fra stedet.

- Vi ved godt, at de fleste sover på det tidspunkt, men hvis nogen har set noget mistænkeligt omkring tidspunktet for indbruddet, så vil vi være meget taknemmelige, hvis de vil kontakte politiet på telefon 1-1-4. Og alle tip er altså meget velkomne, siger vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Det er endnu ikke blevet opgjort, hvad der blev stjålet ved indbruddet i guldsmedeforretningen. 


Nyhedsoverblik