Politi efterforsker hus nær 13-årigs forsvindingssted

Efterforskere ses søndag morgen ved et hus nær Kirkerup Kirke, hvor en 13-årig pige lørdag forsvandt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Artiklen er opdateret
Clock17. apr 2023, kl. 19:35
Tidligere var der i denne artikel billeder af den 13-årige, ligesom hendes fornavn fremgik i forbindelse med eftersøgningen. Nu da hun er fundet i live, er begge dele fjernet af hensyn til hende og familien.

Efterforskere fra politiets tekniske afdeling ses søndag formiddag i gang med at gennemføre en efterforskning på en lille vej to kilometer i luftlinje fra Kirkerup Kirke, hvor en 13-årig piges cykel blev fundet smidt lørdag eftermiddag.

Det har søndag formiddag ikke været muligt at få politiet til at bekræfte, at de er på stedet - eller at efterforskningen har forbindelse til den store eftersøgning efter den 13-årige pige, der gennemføres i området.

Politiet arbejder både ved et hus, der er afspærret, og ved en skovsti, kan man se på billeder fra stedet.

Fandt cykel i vejkant

Sidste kontakt til pigen var lørdag middag, da hun snakkede med sin far efter at have færdiggjort en avisrute. Derefter skulle hun hjem for at mødes med en veninde - men hun kom ikke.

Senere fandt familien hendes cykel og blandt andet hendes telefon smidt nær kirken i Kirkerup.

Omkring klokken 16 gik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ud med en efterlysning af hende.

Siden har store politistyrker ledt efter pigen. Også Forsvaret og enheder under Rigspolitiet har været involveret i eftersøgningen af pigen. 

Politiet arbejder også ved en skovsti ved huset.
Politiet arbejder også ved en skovsti ved huset. Foto: Nicklas Fohlmann - Sky-Foto
Politi ved hus med sløring
Foto: Nicklas Fohlmann - Sky-Foto

Nyhedsoverblik