Mette Frederiksen om undskyldning: - Vi påtager os ansvaret

Det bliver ikke Mette Frederiksen, der kommer til at give Karoline Olsen og de andre, der har været anbragt i sær- og åndssvageforsorgen, den officielle undskyldning, men hun forholder sig i dag til undskyldningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da TV2 ØST giver Karoline Olsen beskeden om, at der venter hende en officiel undskyldning fra den danske stat, er hun meget optaget af, om det bliver Mette Frederiksen, der giver undskyldningen.

 - Tror du, at Mette Frederiksen også kommer til arrangementet?, spørger Karoline Olsen.

quote Vi løfter ansvaret væk fra de pågældendes skuldre og påtager os det ansvar

Mette Frederiksen (S), statsminister

Men det bliver social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der giver den officielle undskyldning til arrangementet til maj:

- Der blevet begået nogle ubegribelige overgreb, hvor staten burde have grebet ind og burde have beskyttet borgerne imod de her overgreb, og derfor er det på sin plads, at der bliver givet en officiel undskyldning fra statens side, lyder det fra ministeren. 

Selvom det ikke bliver statsminister, Mette Frederiksen (S), der kommer til at give undskyldningen, kommer hun tirsdag også med en forklaring på, hvorfor regeringen har valgt at give en officiel undskyldning:

- Der er foregået nogle ting i vores danske historie, som ikke ligger så mange år tilbage, hvor der er nogle borgere, som har fået frarøvet dem deres grundlæggende rettigheder, men også deres fremtidsudsigter og -muligheder, siger statsministeren og fortsætter:

Læs også
Efter 13 års kamp får Karoline sin undskyldning: - Det betyder meget
Læs også
Efter 13 års kamp får Karoline sin undskyldning: - Det betyder meget

- Man må ikke undervurdere, hvad en undskyldning betyder, fordi ofte har børnene fået at vide, at det var deres egen skyld. Det, at vi som fællesskab og stat giver undskyldningen, betyder, at vi løfter ansvaret væk fra de pågældendes skuldre og påtager os det ansvar.

Statsministeren har givet undskyldninger tidligere

Det er ikke nyt, at regeringen giver en officiel undskyldning til personer, som er blevet uretfærdigt behandlet af staten. 

I 2019 fik Godhavnsdrengene, som var udsat for seksuelle overgreb, vold og medicinske forsøg på børnehjemmet, en undskyldning. I 2022 fik de såkaldte eksperimentbørn fra Grønland også en undskyldning.

VIDEO: I videoen herunder kan du høre Karoline Olsens reaktion på, at hun får en undskyldning fra staten.

Men i begge tilfælde, var det statsministeren, som gav den officielle undskyldning. Statsministeren afviser dog, at man skal lægge noget i, at det ikke er hende, der giver undskyldningen denne gang:

- Det er en regeringsbeslutning, at den her undskyldning skal falde. Det, jeg håber på med den her undskyldning, er, at vi som samfund evner at kigge ind i de mørkere kapitler af vores egen historie, og forstå hvad der er foregået.

- Der blevet begået nogle ubegribelige overgreb, hvor staten burde have grebet ind og burde have beskyttet borgerne imod de her overgreb, og derfor er det på sin plads, at der bliver givet en officiel undskyldning fra statens side, lyder det fra SOCIALministeren.

Det bliver social- og boligministeren, som kommer til at give den officielle undskyldning til maj.
Det bliver social- og boligministeren, som kommer til at give den officielle undskyldning til maj. Foto: TV2

Pernille Rosenkrantz-Theil slår fast, at undskyldningen kommer på vegne af Mette Frederiksen og den samlede regering:

- Når jeg står frem som social- og boligminister, så er det på vegne af den samlede regering og dermed også på vegne af statsministeren.

Karoline Olsen har planer om at tage turen fra Sverige til Danmark, når det officielle arrangement finder sted.

VIDEO: Du kan se hele historien om Karoline Olsen i vores dokumentar herunder:

Se dokumentaren om Karoline Olsen, der blev tvangssteriliseret og anbragt på Sprogø i 1951. I dag er hun en af de sidste der kan fortælle historien.

Nyhedsoverblik