Medicinproducent lukker ned i Skælskør - har 130 medarbejdere

Medicinalvirksomheden Orifarm lukker deres produktion i Skælskør og flytter den til Hobro. Der er 130 medarbejdere ansat i Skælskør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Orifarm, der producerer både håndkøbs- og receptpligtig medicin, lukker nu sin produktion i Skælskør ved udgangen af 2023. Produktionen flytter til Hobro. 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Orifarm producerer blandt andet hostesaft, allergipiller og p-piller.

Medicinalvirksomheden har for at gøre sig selv endnu mere konkurrencedygtig i sine 13 lande analyseret mulighederne for sin produktion i Danmark.

- Vi har analyseret ni separate kriterier, herunder CSR, kvalitet, leveringspålidelighed, omkostninger, kapacitet, kort- og langsigtede investeringsbehov, produktionskapacitet og produktportefølje. Som et resultat af det og for at styrke vores produktportefølje, fastholde vores konkurrenceevne og levere pålidelige forsyninger, har vi besluttet at overføre vores produkter, fremstillet på vores Viminco-anlæg i Skælskør, til vores Hobro-anlæg, siger Erik Sandberg, administrerende direktør i Orifarm, i pressemeddelelsen.

quote Vi har 130 dygtige ledere og medarbejdere i Skælskør. Hovedparten kan vi ikke tilbyde job

Samia Kappe, fabriksdirektør på Viminco

Orifarm får nu én stor produktionsenhed i Danmark i stedet for to små enheder. Derfor flytter produktionen i Skælskør til Hobro.

- Samlet set betyder det, at vi desværre må lukke vores ellers gode produktion i Skælskør ved udgangen af 2023. Det vil vi gøre over det næste halvandet år på ordentlig vis i samarbejde med medarbejderne i Skælskør. Det har været en meget svær beslutning, fordi ledere og medarbejdere i Viminco alle har gjort et fremragende arbejde for Orifarm i mange år, siger Samia Kappe, der er fabriksdirektør.

Hun understreger, at det har handlet om mulighederne for at bevare produktion i Danmark, men at der fortsat vil være produktion på Viminco indtil udgangen af 2023.

Medicinalvirksomheden Orifarm, der nu lukker sin produktion, har i alt 130 ansatte i Skælskør.
Medicinalvirksomheden Orifarm, der nu lukker sin produktion, har i alt 130 ansatte i Skælskør. Foto: Rikke Stokholm i samarbejde med erhvervspraktikanter - TV2 ØST

Hovedparten af 130 ansatte bliver ikke tilbudt job

Medicinalvirksomheden har i alt 130 ansatte i Skælskør. Orifarm skriver i pressemeddelelsen, at de nu sammen med medarbejdere og fagforeninger gør sit bedste for at tilgodese behovet hos de 130 medarbejdere i den kommende tid.

- Vi har 130 dygtige ledere og medarbejdere i Skælskør. Hovedparten kan vi ikke tilbyde job, men vi vil forsøge at beholde så mange som muligt, og vi vil også forsøge at hjælpe med at flytte medarbejdere til andre dele af landet, hvis de har lyst til det. Vi ser også på de muligheder, der vil være for medarbejdere, som kan arbejde på distancen, for eksempel inden for vores produktudvikling, siger Samia Kappe.

Orifarm har 2.200 medarbejdere i 13 lande.


Nyhedsoverblik