Lade i brand - slukningsarbejde stadig i gang

En lade på Oksebrovej lidt uden for det centrale Slagelse er brændt ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Omkring klokken 02.05 natten til lørdag blev Slagelse Brand og redning kaldt ud til en gårdbrand på Oksebrovej.

Her havde flammerne så godt fat i gårdens lade, at den ikke stod til at redde.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det er en cirka 800 kvadratmeter stor lade, hvor der er opmagasineret halmballer, der er brændt ud, siger vagtchef Mikkel Kjærgaard.

Branden opstod omkring kl. 02 natten til lørdag
Branden opstod omkring kl. 02 natten til lørdag Foto: Mikkel Bering, Lind Foto

Brandvæsenet er i skrivende stund stadig til stede på adressen. Slukningsarbejdet forventes af fortsætte i løbet af lørdagen, oplyser politiet.

Slukningsarbejdet forventes at fortsætte op ad lørdagen.
Slukningsarbejdet forventes at fortsætte op ad lørdagen. Foto: Mikkel Bering, Lind Foto

I nat afhørte en politipatrulje anmelderen og flere vidner. Politiet venter med at foretage yderligere undersøgelser af branden, indtil branden er helt slukket. Brandårsagen er derfor stadig ukendt.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.

Laden bruges til halmballer
Laden bruges til halmballer Foto: Mikkel Bering, Lind Foto