Kritik af ny fartkontrol på Storebæltsbroen: - Det virker lidt fordækt

Sund og Bælt har indført permanent fartkontrol på broen mellem Sjælland og Fyn. Men fartkontrollen er problematisk, lyder det fra FDM.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På strækningen mellem Sjælland og Fyn er der netop blevet monteret en permanent fartkontrol, der registrerer bilisternes nummerplader, hvis de kører for stærkt.  

Tiltaget kommer fra Sund og Bælt, der er den private virksomhed, som ejer og driver broen. Og det vækker undren hos bilisternes interesseorganisation FDM, at det er en privat virksomhed, der skal stå for at blitze bilister, der overtræder loven.

- Det tyder jo på, at det ikke er noget, der er koordineret nogen steder i forhold til politiet. Og det er det, der er problemet, siger Dennis Lange, chefkonsulent hos FDM, til TV2 ØST.

- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, uddyber han.

Læs også
Storebælt tager nyt våben i brug mod fartsyndere
Læs også
Storebælt tager nyt våben i brug mod fartsyndere

Sund og Bælt, der er selskabet bag Storebæltsbroen og de nye fartkontroller oplyser, at fartkontrollen er indført af hensyn til sikkerheden.

Politiet får civil anmeldelse

TV2 ØST ville gerne have spurgt Sund og Bælt, om det er deres opgave som privat virksomhed og ikke politiets. Men Sund og Bælt har ikke ønsket at stille op til et interview. I stedet skriver de blandt andet i en mail:

"Nu hvor flere køretøjstyper har fået mulighed for at krydse forbindelsen, er det altafgørende, at trafikrestriktionerne overholdes af hensyn til alles sikkerhed, hvilket betyder, at der er behov for at håndhæve restriktionerne på forbindelsen. Derfor foretages der hastighedsmålinger, og kan vi konstatere, at hastighederne overskrides, sender vi en civil anmeldelse til politiet. Det skyldes, at politiet ikke på nuværende tidspunkt kan integrere fartkameraerne i deres system."

Sektionerne, hvor kameraerne er opsat, strækker sig 16 kilometer fra Knudshoved på Fyn til betalingsanlægget i Halsskov på Sjælland.
Sektionerne, hvor kameraerne er opsat, strækker sig 16 kilometer fra Knudshoved på Fyn til betalingsanlægget i Halsskov på Sjælland. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

FDM anerkender, at ambitionerne om at højne sikkerheden er gode. Men for dem ændrer det ikke på det problematiske i, at kontrollen ikke udføres af politiet.

- Det virker lidt fordækt. Som om man nærmest har taget loven i egen hånd – om det så er frustrationer over, at politiet ikke har fået det officielle system op at køre, det kan jeg jo kun gisne om. Men det virker bare som en mærkværdig måde at indføre noget af bagvejen, og det resulterer så i, at det er private, der laver fartkontrol. Det er mildest talt en uskik, siger Dennis Lange.

Problematikken er ikke entydig

Rigspolitiet beretter, at de har været i dialog med Sund og Bælt om hastighedsmålinger på Storebæltsbroen.

- Myndighederne er enige om, at det er vigtigt at sætte effektivt ind overfor farlige hastighedsovertrædelser på broforbindelsen, men det skal naturligvis ske på en måde, som opfylder de bevismæssige krav, der stilles til førelse af færdselsstraffesager i retten, skriver politiassistent Christian Berthelsen i en mail til til TV2 ØST.

Læs også
Håndboldherrerne hyldes på Storebælt
Læs også
Håndboldherrerne hyldes på Storebælt

Spørger man professor i jura Sten Schaumburg-Müller om, hvorvidt private aktører har ret til at lave fartkontroller, så er svaret ikke så ensidigt. 

Fotografering af nummerplader er, ifølge ham, det, man kalder for en persondatabehandling. Sund og Bælt skal derfor have et behandlingsgrundlag, hvilket vil sige, at der skal være en nødvendighed af varetagelsen af en såkaldt berettiget interesse. 

- Spørgsmålet er, om det er "nødvendigt". Efter min vurdering er der en berettiget interesse, nemlig at holde øje med farten for at undgå ulykker på broen, og de registreredes interesser er ikke så tungtvejende. Det er jo ikke stærkt indgribende at få taget et billede af en nummerplade. Men er det ”nødvendigt”? Her kan man argumentere frem og tilbage, siger professor Sten Schaumburg-Müller.


Nyhedsoverblik