Krav om pladsbillet vækker vrede blandt pendlere: - Det burde være gratis

I modsætning til sidste år har DSB valgt at opkræve betaling for pladsbilletter. Men allerede fra 27. december varsler DSB nu gratis pladser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra i dag skal rejsende med fjerntog indløse såvel billet som pladsbillet, for at have gyldigt rejsehjemmel. Det har myndighederne besluttet, imens DSB har valgt også at kræve betaling for selve pladsbilletten.

Sidste år blev dette ellers gjort gratis, da myndighederne indførte krav om pladsbilletter.

Navnlig i Korsør oplever de rejsende problemet som særligt udtalt. Byen betjenes alene af fjerntog, men ingen regionaltog, der er undtaget for kravet om pladsbilletter, der koster op til 30 kroner per tur. For pendlere dog 10 kroner per tur.

quote Folk er pissesure over det. Folk brokker sig vildt i pendlerklubben

Jim Sjøgreen, talsmand, Pendlerklubben i Korsør

- Vi har intet alternativ, siger Jim Sjøgreen, der er talsmand for Pendlerklubben i Korsør, som tæller omkring 200 medlemmer.

- Vi har kun intercitytog – det vil sige, at hvis vi skal fra Korsør til Slagelse eller omvendt, så skal vi købe pladsbillet. Og det koster næsten lige så meget som billetten, 30 kroner hver vej, påpeger han.

Rettelig skal det dog siges, at der kører en bus mellem de to byer – men hvor toget tager otte minutter, så tager det 45 minutter med bus at rejse fra Korsør til Slagelse, hvorfra der går regionaltog.

Jim Sjøgreen, talsmand, Pendlerklubben i Korsør.
Jim Sjøgreen, talsmand, Pendlerklubben i Korsør. Foto: Privatfoto.

- Jobcenteret ligger for eksempel i Slagelse. Hvis du søger arbejde og bliver kaldt til jobcenteret herfra – så bliver noget af en forøgelse for en, der ikke har så meget i forvejen, siger Jim Sjøgreen og tilføjer:

- Det samme gælder coronatest-centeret eller vaccinationscenteret, som begge er en forudsætning for at få et corona-pas, som nu også er et krav for at komme med toget.

Tog Nykøbing Falster Station
Læs også
Fra søndag er der krav om coronapas i fjerntog og busser
Tog Nykøbing Falster Station
Læs også
Fra søndag er der krav om coronapas i fjerntog og busser

Han understreger, at kravet om en pladsbillet i sig selv ikke er noget problem.

- Problemet er nu, at de vil have penge for den, siger han.

Vil undgå halvtomme tog

Både Sorø og Slagelse, når stationen ellers ikke er under ombygning, har regionaltogsforbindelser.

- Folk er pissesure over det. Folk brokker sig vildt i pendlerklubben. Vi har vores egen lukkede, Facebook-side, og der er der også vildt gang i den diskussion over at skulle betale for pladsbilletten.

Tony Bispeskov er informationschef i DSB. Han forstår problemet, som Korsør-borgerne påpeger – men fortæller også, at man har ønsket at tage hensyn til de mange julerejsende.

quote Vi erkender, at det her er et dilemma, men i det her tilfælde, mener vi, at de julerejsende i den grad har brug for at have tryghed

Tony Bispeskov, informationschef, DSB

- Det er rigtigt, at lige nu og her fra i dag til og med anden juledag koster det 30 kroner for en pladsbillet, og 10 kroner hvis man har pendlerkort. Når det er på den måde, er det fordi, vi gerne vil tage hånd om de julerejsende, siger han og tilføjer:

- Når vi tidligere har haft gratis pladsbilletter, betyder det, at folk i meget stort omfang har hamstret billetter. Det har de gjort, for at være sikre på at have en fleksibilitet i deres rejse – men det betød, da vi havde den ordning, at der var tog, der kørte rundt halvtomme. Og det er det, vi gerne vil undgå i juledagene.

Tony Bispeskov er informationschef i DSB. Han forstår problemet, som Korsør-borgerne påpeger – men fortæller også, at man har ønsket at tage hensyn til de mange julerejsende.
Tony Bispeskov er informationschef i DSB. Han forstår problemet, som Korsør-borgerne påpeger – men fortæller også, at man har ønsket at tage hensyn til de mange julerejsende. Foto: TV2 ØST

Til gengæld oplyser DSB, at man vil gøre det gratis at bestille plads igen allerede fra og med mandag den 27. december.

- Vi erkender, at det her er et dilemma, men i det her tilfælde, mener vi, at de julerejsende i den grad har brug for at have tryghed omkring deres juleferie og sikre så mange som muligt har mulighed for at tage toget.

Læs også
Få overblikket:
Alle nye restriktioner gælder fra søndag
Læs også
Få overblikket:
Alle nye restriktioner gælder fra søndag

Ifølge Tony Bispeskov har DSB ikke planer om at yde kompensation for de rejsende, som ikke har adgang til regionaltog, som derfor er nødt til at købe pladsbillet.

- Til gengæld kan man glæde sig over, at man fra 27. og frem er det gratis at få en pladsbillet.

Kravet om pladsbillet gælder foreløbigt frem til 16. januar.

Transportministeriet har inviteret til pressemøde klokken 14.00 om de nye restriktioner på transportområdet.



Nyhedsoverblik