Kørte bil i påvirket tilstand

En 38-årig mands pupiller var så små, at politiet ikke kunne bruge et pupillometer til at måle med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 38-årig mand fra Vemmelev blev standset af politiets patrulje tirsdag formiddag på Kirkevej i Vemmelev.

Hans pupiller var ganske små, og han kunne ikke gennemføre en pupillometertest med tilfredsstillende resultat.

Den 38-årige blev derfor anholdt og sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Der blev udtaget blod- og urinprøve på politistationen i Slagelse. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.