I et Facebook-opslag lægger kommunen sig fladt ned og beder om tilgivelse fra deres borgere.
- UNDSKYLD! Det er menneskeligt at fejle – men når vi laver fejl i systemerne, ja så påvirker det desværre tit rigtig mange, indleder de opslaget.
Fejlen skete, da en medarbejder ved navn Jan i afdelingen for Natur, Vej og Trafik arbejdede i det system, kommunen bruger til at udsende breve om fjernvarmearbejde.
Dobbeltfejl
Desværre for Jan, for Slagelse Kommune og for 700 borgere, kom han til at trykke nogle forkerte oplysninger ind i systemet. Fejlen betød ikke kun, at brevene blev sendt ud med papirpost fremfor den digitale; borgernes cpr-numre var også placeret sådan i brevet, at man kunne se dem gennem ruden i kuverten.
Dermed kan de 700 berørte borgere potentielt fået afsløret deres cpr-numre, og det er det, kommunen nu beklager.
- Der er ikke så meget andet vi kan sige end undskyld – vi beklager meget fejlen, og har sendt en undskyldning til de berørte. Vi er nu i gang med at undersøge, hvad vi kan gøre for at sikre os mod den slags uheld i fremtiden.
Se Facebook-opslaget herunder: