På Sprogø står en sten til minde om overlæge Christian Keller. Han var manden, der grundlagde De Kellerske Anstalter – blandt dem kvindeanstalten på Sprogø.
Her blev cirka 500 kvinder i perioden fra 1923 til 1961 anbragt, fordi de af samfundet var blevet stemplet som ‘moralsk åndssvage’ og ‘seksuelt løsslupne’
Når jeg har stået foran den sten, så har jeg følt mig voldsomt provokeret
Christian Keller var af den opfattelse, at kvinderne ville degenerere befolkningen, hvis de fik børn. Derfor blev flere af kvinderne – oveni mange års frihedsberøvelse på øen midt i Storebælt – tvangssteriliseret.
At fratage kvinderne muligheden for at få børn var ifølge Christian Keller en nødvendig handling, og han lod en mindesten rejse om sit virke.
- Når jeg har stået foran den sten, så har jeg følt mig voldsomt provokeret. For der er intet minde om de godt 500 kvinder, som nåede at opholde sig på Sprogø, siger Henning Jahn. Han er formand for Støtteforeningen for Dansk Forsorgshistorisk Museum i Slagelse.
Henning Jahn mener, at det er vigtigt at huske kvinderne, deres historie og den skæbne, de led.
- Fortidens synder må vi ikke gentage, siger han.
- Men det handler også om ikke altid at gruppere folk og behandle dem som én masse. Alle mennesker er forskellige og har deres egen individualitet.
Dansk Forsorgshistorisk Museum i Slagelse har derfor taget initiativ til, at der i år, i anledningen af 100-året for etableringen af kvindeanstalten på Sprogø, skal rejses et mindesmærke om de mange kvinder, der blev anbragt på Sprogø.
Den opgave er blevet lagt i hænderne på kunstneren Nanna Drewes Brøndum.
- Det er svært at komme udenom. De her kvinder blev frihedsberøvet, og friheden er i dag noget af det allermest essentielle, man kan tage fra et menneske, siger hun, om de overvejelser, hun har lagt i mindesmærket.
- Og de fik frataget deres børn og blev steriliseret, før de blev tilladt at træde tilbage i samfundet.
Nanna Drewes Brøndum er især kendt for at stå bag Anker Jørgensens mindestatue i Sydhavnen samt statuen af Dirch Passer i Revy Museets Have på Frederiksberg i København.
Mindesmærket på Sprogø skal udføres som et relief.
- I modsætning til en fri skulptur, som er i tre dimensioner, så er relieffet på en flad baggrund – men som bevæger sig ud af baggrunden, fortæller Nanna Drewes Brøndum, der endnu ikke har lagt sig fast på motivet.
I jagten på inspiration er hun dykket ned i det store arkivmateriale, der findes om både kvinderne og De Kellerske Anstalter.
Seksuelt løsagtige kvinder blev sendt til Sprogø
Overlæge Christian Keller oprettede i 1911 den første danske ø-anstalt på Livø i Limfjorden. Anstalten var beregnet til anti-sociale og kriminelle åndssvage mænd. I 1923 blev en lignende anstalt oprettet på Sprogø. Begge ø-anstalter blev nedlagt i 1961.
Anstalten på Sprogø var for seksuelt løsagtige åndssvage kvinder og blev etableret, fordi datidens samfund frygtede, at der blev flere og flere såkaldte degenererede personer.
Dengang var løsningen, at de sunde skulle opmuntres til at få flere børn, mens de usunde blev tvunget til at få færre. Derfor blev de usunde isoleret.
På anstalterne var sterilisation af åndssvage, der blev lovliggjort med sterilisationsloven af 1934, den mest radikale foranstaltning, samfundet foretog sig for at sikre en sund befolkning. Alene i perioden 1923-1938 blev 86 kvinder steriliseret.
Desuden var isoleringen og behandlingen af kvinderne på pigehjemmet på Sprogø et led i bestræbelserne på at holde udbredelsen af kønssygdomme nede.
Senere blev forsorgen i 1959 overtaget af staten og skiftede navn til Statens Åndssvageforsorg. I 2007 overgik ansvaret for de udviklingshæmmede til kommunerne.
Da kvindeanstalten på Sprogø lukkede i 1961, fik en del af kvinderne plads som husbestyrerinder rundt omkring i landet. De ældste kvinder kom på plejehjem.
Kilder: Dansk Forsorgshistorisk Museum, Gyldendals åbne encyklopædi, Sund & Bælt.
- Jeg har læst en masse om stedet her og om tiden. Der ligger en del materiale tilgængeligt.
- Og der er en masse billeder. Så jeg er dykket ned i det og har skabt mig et billede af, hvad det er jeg godt kunne tænke mig.
For at mindesmærket kan blive en realitet, skal der indhentes op mod 800.000 kroner i fondsmidler.